Mediernes DF-hetz er kontraproduktiv og ude af proportioner

Det kan i dén grad undre, at en mand som Jesper Langballe, med sin uddannelsesmæssige baggrund (journalist og præst), kan bære sig så dumt ad, som ...

Jan Christensen,

27/01/2010

Det kan i dén grad undre, at en mand som Jesper Langballe, med sin uddannelsesmæssige baggrund (journalist og præst), kan bære sig så dumt ad, som han gjorde, da han d. 23. januar i et debatindlæg i Berlingske Tidende skrev: Selvfølgelig skulle Lars Hedegaard ikke have sagt, at der er muslimske fædre, der voldtager deres døtre, når sandheden i stedet synes at være, at de nøjes med at slå døtrene ihjel ( de såkaldte æresdrab) - og i øvrigt vender det blinde øje til onklers voldtægt. Langballe, der sammen med Søren Krarup blev hentet ind i partiet for at give det et intellektuelt islæt fjernt fra det gamle landsbytosse-image, mange Fremskridtsfolk og DF'ere tidligere slæbte rundt på, burde have specificeret og nuanceret sit udsagn, så det ikke kunne misbruges af de mange medier, kommentatorer, debattører, politikere etc., der som glubske løver befinder sig i et permanent alarmberedskab, altid parate til at træde i aktion, så snart der ænses den mindste mulighed for at kaste sig over alt og alle, der blot kan minde om Dansk Folkeparti og DF'ere.

Hvorfor Langballe mere eller mindre selvforskyldt kastede sig for løverne ligesom sin gode ven Lars Hedegaard må stå hen i det uvisse. Klogt var det i hvert fald ikke. Lige så sikkert er det imidlertid, at de to drevne debattører - hvis man forholder sig til substansen i deres udtalelser - har ret i deres påstande. Æresdrab er utvivlsomt et problem i muslimske miljøer i Danmark og udlandet, og omvendt er det vel trods alt de færreste etnisk danske forældre, der kunne finde på at slå deres datter ihjel, fordi hun på den ene eller anden måde måtte have krænket familiens ære. Qua kvindens stilling i koranen er det også helt uomtvisteligt, at der forholdsvis er langt flere muslimske- end danske mænd, der - ikke mindst seksuelt - mishandler deres koner. Det kan man bl.a. se på andelen af muslimske kvinder på landets krisecentre. At der også findes adskillige danske mænd, der behandler deres koner og kærester på en forkastelig måde, ændrer ikke ved fakta.

Det overraskende ved Langballe-sagen er ikke så meget, at en DF'er er gået over stregen i en udtalelse om islam eller muslimer. Det sker ca. en gang eller to om året og glemmes normalt relativ hurtigt igen i vælgerhavet. Nej, det bemærkelsesværdige er, at de danske medier, der - for nu at tale lige ud af posen - over én kam ikke bryder sig om/afskyr Dansk Folkeparti og alt dets væsen, vælger den helt forkerte strategi, når de gang på gang får serveret muligheden for at få foden under det foragtede parti på et sølvfad: De går nemlig i hetz-tilstand. En hær af meget, meget venstreorienterede journalister, såsom Marchen Neel Gjertsen, begynder desperat at grave nyt skidt frem om andre DF'ere. Centrum-venstre-kommentator, Helle Ib, der for nylig på TV2 News så endnu mere søvndrukken ud end normalt, mens hun talte om Helle Søvndal, skriver den ene forargede leder efter den anden i femi-avisen B.T., og Ekstra-Bladets ekstremt inkompetente og skruppelløse chefredaktør, Poul Madsen, undergår igen og igen sig selv i perfide ditto i sin "avis", mens hans medarbejdere graver gamle fordrejede citater af diverse DF'ere frem for endnu engang at fremmane det ønskede billede af partiet for de sagesløse læsere. Politiken gør selvsagt det samme, og Berlingske Tidende følger trop med en næsten identisk dækning, ledet af den Cavlingpris-vindende journalist, Mads Kastrup, der dog for nylig måtte indrømme, at Lars Hedegaard havde delvist-, bemærk delvist, ret i sine påstande. Lisbeth Knudsens organ, der for nylig måtte sige farvel til en hel række medarbejdere, som i samlet flok skiftede til hendes partifælle Frank Jensens administration på Københavns Rådhus, ventede i øvrigt to uger med at offentliggøre Jesper Langballes indlæg, der startede hele balladen.

Opnår de danske medier så det ønskede resultat med deres hetz mod Dansk Folkeparti? I det store og hele er svaret: nej! Danskerne bryder sig ikke om, når nogen - hvad enten der er tale om medier, eller politikere ved diverse folkeafstemninger - så at sige forsøger at proppe de rigtige holdninger ned i halsen på dem. De er et antiautoritært folkefærd, der godt selv kan finde ud af, hvad de skal mene. Selvfølgelig påvirker en så massiv negativ dækning af et parti og dets fremtrædende politikere almindelige menneskers opfattelse af Dansk Folkeparti, og den vil uden tvivl, som også bl.a. Henrik Qvortrup har påpeget på TV2 News, medvirke til, at kun de færreste vil springe ud som DF'ere i private og offentlige sammenhænge i den nære fremtid. Det ændrer imidlertid ikke ved, at DF trods mediemæssig modvind er gået frem ved hvert eneste valg siden 2001 og i dag er landets tredjestørste parti. Det skyldes for det første, at DF de facto har ret i sine advarsler om farerne ved den muslimske indvandring og den tiltagende islamisering af det danske samfund: Muslimer er mere kriminelle og voldelige end etniske danskere. De ligger det danske samfund økonomisk til last. De er for en relativ stor dels vedkommende krævende og beklagende, hvis ikke samfundet indrettes efter deres præmisser, og en ikke uvæsentlig del af dem har antidemokratiske holdninger, der udspringer fra en bogstavtro tolkning af koranen. Det har endda vist sig, at enkelte muslimer er parate til at slå ihjel i deres religions navn med baggrund i f.eks. banale tegninger. Flere terrorangreb har desuden været under planlægning her i landet.

For det andet ved de allerfleste danskere altså godt inderst inde, at Pia Kjærsgaard, Jesper Langballe, Søren Krarup og co. - al mediehetz til trods - ikke er frådende nazister, der har Mein Kampf gemt under hovedpuden og detaljerede planer for opførelsen af koncentrationslejre for muslimer liggende i skuffen. De ovennævnte politikere er heller ikke i skrivende stund endnu blevet spottet i fremmede menneskers dagligstue med en økse i hånden, ligesom de aldrig har truet- eller opfordret til vold mod muslimer.

Det er meget sigende om den danske debat, at forargelsen i de danske medier er større over Jesper Langballes generaliserende udtalelse om muslimer, end den var over drabsforsøget mod Kurt Westergaard, begået af en somalisk øksemand, der i årevis har boet kun et par kilometer fra det sted, hvorfra denne artikel skrives. Herfra skal opfordringen til de danske medier lyde: Prøv nu lige at lægge de personlige antipatier til side for et øjeblik og få styr på proportionerne, inden I igen går i selvsving.

Kilde: