Jerusalem Post havde i forgårs en artikel om Hamas´ omfattende militarisering af private hjem, hvor hovedkilden er den israelske hærs Maglan-enhed, der opererer bag Hamas´ linier. Langt nede i artiklen kommer denne bid, der egentlig burde have været hovedhistorien i sin egen artikel:
The source added that in recent days, a recognizable wave of demoralization has washed over Hamas’s combat battalions. “They simply escape, leaving behind weapons and suicide bomb vests that were laid out for battle. This morning we stormed a position, and they just weren’t there. I don’t see a determined enemy. We have encountered stronger pockets of fighting in the past. But now, I would not give them a high grade for fighting spirit.”
At demoraliseringen kommer så hurtigt efter israelske styrker rykkede ind i Gaza-striben burde ikke komme som en overraskelse. Norvell de Atkine beskrev i 1999 i artiklen "Why arabs lose wars" (Middle East Quarterly, december 1999) nogle generelle træk ved arabisk krigskunst:
In contrast to the usual manner of European warfare which he terms "face to face," Keegan depicts the early Arab armies in the Islamic era as masters of evasion, delay, and indirection. Examining Arab warfare in this century leads to the conclusion that Arabs remain more successful in insurgent, or political warfare—what T. E. Lawrence termed "winning wars without battles."
Situationen, hvor Hamas får lov til at sidde i Gaza og fyre raketter mod Israel uden at blive tvunget til reelle kamphandlinger er altså perfekte forhold for terrororganisationen. Det er også grunden til at israelerne rykkede ind i striben: for at tvinge Hamas til kampe som de vil ende med at tabe.
Billedet af krigshandlingerne denne gang er det samme som sidst, israelske styrker rykkede ind i Gaza-striben. Til at starte med bruge Hamas sine elitestyrker, og modstanden er hård. Målet var at tilføje IDF (Israels forsvarsstyrker) tab, så man kunne få en våbenhvile. I denne omgang har Israel mistet 30 soldater.
Efterhånden som IDF brænder gennem elitestyrkerne bliver de trukket tilbage for at holde dem i reserve til at slå oprør fra normale gaza-araberes side ned. Istedet indsætter Hamas reservestyrkerne... og de er bare ikke i stand til, eller har ikke lyst til, at holde ud og lide de tab det koster. De begynder at gå i opløsning, og tager hjem. Sidste gang blev Hamas reddet af at den vestlige verden pressede Israel til en våbenhvile før terrorgruppen blev sat fra magten. Denne gang satser Hamas på, at det samme bliver tilfældet.
