Mordforsøget på Lars Hedegaard er endnu et kapitel i den lange række af anslag mod ytringsfriheden, som siden Salman Rushdies De Sataniske Vers, har været en alt for nærværende del af Vestens virkelighed og som har krævet dødsofre såsom Theo Van Gogh og attentatforsøg mod Kurt Westergaard, Jyllands-Posten, Charlie Hebdo og mange mange andre.
...
Der er naturligvis helt afgørende forskel på at ville slå folk ihjel og at ville straffe dem med love vedtaget af et demokratisk flertal. Men rent principielt er der i begge situationer tale om at man finder nogle ytringer så uacceptable, at de ikke må udtales i offentligheden. Spørgsmålet er så om Lars Barfoed og alle de andre politikere, såsom Villy Søvndal, der i dag er sprunget ud som ytringsfrihedsfundamentalister mener at Hedegaards udtalelser burde straffes ved domstolene og derfor ”kun” tager afstand fra vold eller om de endelig har nået den erkendelse, at krænkelsesparagrafferne i straffeloven er uacceptable begrænsninger af ytringsfriheden. For som jeg har skrevet om tidligere er der ikke tale om et dansk fænomen men derimod en global værdikamp, hvis udfald har store konsekvenser for såvel folk i Vesten som i den muslimske verden.
