McCarthyismen fik sit navn efter den amerikanske senator Joseph R. McCarthy (1909-1957).

En konservativ republikaner fra Midtvesten (Wisconsin), der blev valgt ind i senatet i 1946 efter en antikommunistisk og nationalistisk valgkamp

Ikke angivet Ikke angivet,

27/07/2010



En konservativ republikaner fra Midtvesten (Wisconsin), der blev valgt ind i senatet i 1946 efter en antikommunistisk og nationalistisk valgkamp.

McCarthy blev uden tvivl den vigtigste repræsentant for jagten på radikale og andre «undergravende elementer» i USA i begyndelsen af 1950′erne.

Han var en aggressiv og hensynsløs politiker, som brugte alle tilgængelige midler for at nå sine mål.

Han var en udpræget demagog, og hans arbejde var også præget af hans stærke ønske om magt og indflydelse.

Da McCarthys heksejagt på venstreorienterede var på sit højeste i 1950-53, var de fleste ledende politikere i USA enige i hans målsætning og delvist også i hans metoder.

Kampen mod socialister, «gudløse radikale» og liberale intellektuelle havde stået på de konservatives program, længe før McCarthy dukkede op.

Den var udtryk for en politisk tradition, der også omfattede kampen mod velfærdsstaten og større økonomisk og social retfærdighed.