Hvordan kan Danske Bank finde på at Pisse på kunderne og ignorere at ikke alle kunder har bil - Og at ældre mennesker og IT-analfabeter, stadig har brug for en bankfilial?
Det kan de, fordi der efterhånden er så få banker i Danmark at man måske tror man kan tillade sig alt - Og Danske Bank forestiller sig at de andre banker også vil tage gebyrer for overhovedet at have en bank konto i en bank.
Igen kan vi lægge vores vrede ved Marianne Jelved's fødder, for det var hende der under Nyrup Jelved regeringen, først gennemtrumfede salget af Postgiro, hvor man ellers gratis og effektivt kunne betale sine regninger, hæve penge, og få løbende opdateringer på kassebeholdningen via sin brevsprække. Checks lagde man i en kuvert og i den nærmeste postkasse, som der også var langt flere af, end der er nu.
Hvorfor var det Marianne Jelved så magtpåliggende at sælge Postgiro? Det var det, fordi Marianne Jelved hermed honorerede bankernes financiering af DRV's valgkampe, ved at give bankerne hvad de ønskede sig mest.
Nemlig Nul konkurrence, forever after. Og hermed den ubegrænsede mulighed for at give bankerne lov til at kræve gebyrer som det passede dem. Og det har de sandelig udnyttet til det yderste.
Efter Postgiro blev solgt til Bikuben, varede det ikke længe før det kostede en formue at betale sine girokort eller regninger i banken eller på posthuset - Der jo i forbindelse med salget af Postgiro også var blevet solgt og privatiseret.
Tilbuddet blev så, fra bankerne at man kunne få et gratis Visa-Dankort, fordi de gratis check blev nedlagt og så fik man lov til at betale sine regninger, hvis man betjente sig selv på Netbank - Hvilket igen gav store besparelser på udgifter til bankafdelinger og bankpersonale, for efter folk begyndte at betjene sig selv, var det muligt at lukke adskillige bankafdelinger, så de ældre og IT-analfabeterne, igen, igen skulle gå lidt længere og betale endnu mere for at betale deres regninger.
Posthusene har man afviklet i en sådan grad at der idag er langt til det nærmeste posthus og når man samtidig lukker flere og flere banker, så er der stadig længere for de ældre og IT-analfabeterne til den nærmeste kasse. Og det er der især fordi mange af de bankafdelinger der er tilbage, de har ikke nogen kasse.
Det betyder at man ikke kan indbetale penge til sin bankkonto i disse afdelinger og at man kun kan hæve penge ved at bruge bankautomaten.
Det højeste beløb man kan hæve dagligt er 15.000 kr. Har man brug for at hæve mere, må man komme igen, igen dagen eller dagene efter. Eller køre til en bank med en kasse. Der er en foragt for de gamle, IT-analfabeterne og dem uden bil i de beslutninger Danske Bank har taget, at man må håbe der bliver et kollektivt oprør mod Danske Bank, også selvom det er besværligt at skulle skifte bank.
AT det også blev Marianne Jelved der fik gennemtrumfet et gebyr på Visa og Dankort ved køb i supermarkeder og andre butikker, selvom pengene vandrede ubesværet ud og ind af bankernes konti, via forretningsbetalte Visa/Dankort maskiner i alle forretninger, var endnu et kup Bankerne kunne gennemføre med hjælp fra Marianne Jelved, der også gik i aktion for bankerne, da der var røster i regeringen der ikke kunne forstå at bankerne nu også, efter man havde accepteret plastik kortet i stedt for den gratis check, skulle have penge for transaktioner via plastik kort.
Og Marianne Jelved, og DRV, fik nu som dengang sin og deres vilje, selvom man også nu, betaler et årligt gebyr for at have det Visa/Dankort, man i starten accepterede så nemt, netop fordi det var gratis.