Efter pointsystemet for familiesammenføringer blev fjernet, er antallet af ansøgninger fordoblet.
Så forudsigeligt, så forudsigeligt.
En stor tak til LA og de røde partier for at øge skatteborgernes udgifter og landets problemer.
LA fik afskaffet pointsystemet, fordi man mente, det var bureaukratisk. Muligvis korrekt, men vi kan nu se, at det virkede.
Jeg vil godt vædde en høfligt serveret kold øl på, at beskæftigelsen blandt de familiesammenførte gennemsnitligt vil falde. Dermed får LA mulighed for at vise, at den garanti, LA fik, da man indgik aftalen med socialisterne og moderpartiet, Det Radikale Venstre, vil virke. LA fik nemlig som bekendt indført, at hvis der ikke kommer flere familiesammenførte i arbejde, så har regeringen pligt til at stramme op for at øge beskæftigelsen. Jeg vil vædde en anden høfligt serveret kold øl på, at regeringens bestræbelser - og lad os lige se hvor ærlige de måtte vise sig at være - vil være fuldstændig uden virkning og i værste fald blot yderligere forøge byrden på skatteborgerne.
TAK LA, I gør det sgu godt!