"Torben Jensen er sexarbejder og er ligesom sine kvindelige kollegaer påvirket af debatten. Han ærgrer sig over den stigmatisering, han oplever.
»Det handler om det enkelte menneskes frihed til at gøre, hvad de vil. Så længe det er lovligt, så burde det være accepteret«, siger han til politiken.dk.
Torben Jensen synes, det er urimeligt, at han ikke har samme rettigheder som de øvrige lønmodtagere i samfundet til fagforening, a-kasse og pensionsopsparing.
»Det provokerer mig. Hvis staten vil have, at man betaler sin skat, så skal de også give skatteyderne lige rettigheder«, siger han."