En økonomi professor ved et lokalt universitet erklærede, at han aldrig tidligere havde dumpet en eneste studerende, men at han engang havde dumpet en hel klasse. Klassen havde insiteret på, at Osama´s socialisme fungerede, og at ingen ville være fattige, og ingen ville være rige; den store udligner.
Professoren sagde så: "OK, vi laver et eksperiment i klassen om Obama´s plan".
Alle karakterer skulle udlignes, og alle skulle modtage de samme karakterer, så ingen ville dumpe og ingen ville få topkarakter.
Ved den første prøve blev karaktererne udlignet, og alle fik næsten topkarakter. De studerende der havde studeret meget blev vrede, og de studerende der ikke havde studeret ret meget, blev glade. Ved den anden prøve fik de studerende, der kun havde studeret lidt, i denne omgang studeret endnu mindre, og de studerende der havde studeret meget, besluttede, at de også ville slippe billigt, så de studerede heller ikke meget.
Den anden prøve gave en middelkarakter. Ingen var glade.
Så kom den tredje prøve, og alle dumpede.
Som prøverne skred frem, forbedrede karakteren sig ikke, mens mundhuggeri, bebrejdelser og fornærmelser resulterede i nag, og ingen ville studere til fordel for andre.
Alle dumpede til deres store forbavselse, og professoren fortalte dem, at socialismen også i sidste instans ville slå fejl, for når belønningen er stor, så er bestræbelserne på at være succesfuld store, men når staten tager belønningen, så vil ingen forsøge at være successfulde.
Enklere kan det ikke siges.
Professoren sagde så: "OK, vi laver et eksperiment i klassen om Obama´s plan".
Alle karakterer skulle udlignes, og alle skulle modtage de samme karakterer, så ingen ville dumpe og ingen ville få topkarakter.
Ved den første prøve blev karaktererne udlignet, og alle fik næsten topkarakter. De studerende der havde studeret meget blev vrede, og de studerende der ikke havde studeret ret meget, blev glade. Ved den anden prøve fik de studerende, der kun havde studeret lidt, i denne omgang studeret endnu mindre, og de studerende der havde studeret meget, besluttede, at de også ville slippe billigt, så de studerede heller ikke meget.
Den anden prøve gave en middelkarakter. Ingen var glade.
Så kom den tredje prøve, og alle dumpede.
Som prøverne skred frem, forbedrede karakteren sig ikke, mens mundhuggeri, bebrejdelser og fornærmelser resulterede i nag, og ingen ville studere til fordel for andre.
Alle dumpede til deres store forbavselse, og professoren fortalte dem, at socialismen også i sidste instans ville slå fejl, for når belønningen er stor, så er bestræbelserne på at være succesfuld store, men når staten tager belønningen, så vil ingen forsøge at være successfulde.
Enklere kan det ikke siges.
