Der er ingen, der anfægter, at der skal være et socialt sikkerhedsnet, men der er noget helt galt, når personer på kontanthjælp kan få mere udbetalt, end samme personer ville få, hvis de gik på arbejde. Det er blevet dokumenteret i det seneste års tid med eksempler som Carina og mange andre, men Venstre forsøger alligevel at lade som om, der ikke er behov for reformer ved at gøre det til et spørgsmål om, hvorvidt der skal være et socialt sikkerhedsnet, hvilket ingen har stillet spørgsmålstegn ved.
Venstre fortsætter linjen fra Fogh-regeringerne med at konkurrence med S om at lyde mest velfærdsstatsbegejstret.
Fra Børsen:
En ny rapport fra Dansk Arbejdsgiverforening viser, at danskerne er dem, der har mindst ud af at tage et arbejde i forhold til at være på offentlige ydelser.
Rapporten bygger på en sammenligning af en række overførselsindkomster mellem Danmark, Sverige, Holland og Tyskland.
Alligevel er Kristian Jensen enig med beskæftigelsesminister Mette Frederiksen (S) i, at øvelsen ikke går ud på at afskaffe et højt socialt sikkerhedsnet.
For selv om reformer af den offentlige hjælp i Tyskland har fået flere i arbejde, har de også skabt flere fattige, og det er ikke vejen at gå, mener han.
Kommentar:
Både Helle Thorning-Schmidt og tidligere SF-skatteminister Thor Möger sagde offentligt, at Carina ikke var fattig, og det var tilmed før, de afskaffede kontanthjælpsloftet. Alligevel hopper Venstre med på Socialdemokraternes retorik om de fattige (som de aldrig har kunnet dokumentere eksisterer) og om behovet for et socialt sikkerhedsnet.
Så undgår man jo også bekvemt at tage stilling til på hvilket niveau, det sociale sikkerhedsnet skal være