Om Lykketoft som Folketingets formand er sendt i byen af Thorning eller selv har fundet frem til en så åndsforladt konklusion på Regeringens seneste møgsager vides ikke. Men magen til amatøragtig spin skal man da lede længe efter.
Lykketoft mener at Regerignens møgsager skyldes et overbebyrdet embedsmandsværk. Dertil må jeg bare sig at det er noget af det værste vrøvl Lykketoft har sagt nogensinde.
Når man har en socialminister der "kæfter" op om at Zornig får en million, så er der ikke tale om et embedsmandsværk som har dummet sig, men en parti formand som har løjet.
Når man har en justitsminister som har fremført adskillige forklaringer på det aflyste møde på Christiania og tilsidst måtte erkende sin løgn, så er der ikke tale om et overbebyrdet embedsmandsværk, så er der tale om en politisk løgn.
Når en udviklingsminister ikke kan huske hvad han har lavet hvornår og spørger sit embedsmandsværk om han har godkendt rejseregler, men ikke får svar efter embedsmændene fandt ud af han havde talt usandt, men sidder på oplysningen i over 14 dage til efter kommunalvalget, så er der ikke tale om et embedsmandsværk der ikke kan lave sit arbejde. Så er der tale om et embedsmandsværk der ikke ønsker at lave sit arbejde, grundet loyalitet til den røde Regering.
Når Udenrigsministeriet får en lille måned til at lave en forklaring på hvorfor Friis-Bach ikke blev informeret og den 8 siders rapport mangler åbenlyse spørgsmål, som grundlaget for embedsmændenes hemmeligholdelse, så er det ikke fordi embedsmandsværket mangler ressourcer, så er det for at sandheden ikke må komme frem.
Fejlene er nemlig ikke opstået i embedsmændsværket. De er opstået hos ministrene, som har startet alle 3 sager. Embedsmændene har så ikke været dygtige nok til at skjule deres ministres løgne, selvom det ikke har skortet på velvilje fra top embedsmænd i at hjælpe ministrene mere deres løgne.
Der er ikke brug for flere embedsmænd. Der er brug for at hele tjenesmandsapperatet bliver kigget godt efter i sømmene.
Dummer medarbejdere sig i det private erhversliv eller i kommunalt regi, så bliver man fyret. Men politiserende eller inkompetente embedsmænd er meget svære at komme af med pga. tjenestemandsloven.
Sørg for at embedsmænd betaler prisen, hvis de ikke magter det arbejde de er ansat til. En beskyttelse af embedsmændene medfører en øget politisering, som man burde undgå.