Lottomillionær og lykkelig?

"Kun to procent af Danske Spils millionærer oplevede deres gevinst som noget negativt" Kilde: http://ekstrabladet

Erik Morsing,

23/02/2010

"Kun to procent af Danske Spils millionærer oplevede deres gevinst som noget negativt"

Kilde: http://ekstrabladet.dk/sport/betting/spil-nyheder/article1303551.ece#ixzz0gLam4fJP

Artiklen i Ekstrabladet i dag taler ikke sandt. Undersøgelser i blandt andet Tyskland viser, at de fleste lottomillionærer ender som ulykkelige mennesker ofte på selvmordets rand. Det har man researchet på i Tyskland med en efterfølgende Tv-udsendelse. Det er korrekt, at i starten bliver folk ovenud lykkelige, men senere kommer nedturen. Som i eventyret "Fyrtøjet" mister man sine "venner", når pengene er væk. Naboer og familie vender en ryggen allerede i starten på grund af misundelse, og mange ender i skilsmisse. Er man ikke vant til at have så mange penge mellem hænderne, kan det gå gruelig galt. Det er der eksempler på overalt på kloden, hvor folk pludselig og uventet er blevet stenrige. En amerikansk lottomillionær måtte flygte på hotel for at undgå tiggere, gamle skolekammareter og smarte sælgere, der ville have deres bid af kagen.
De, der er født rige, rynker på næsen ad lottomillionæren - han kommer alligevel ikke ind i varmen hos jetsettet men må klare sig med mindre "fine" venner. Så moralen er: Vinder du en så stor gevinst, så hold kæft og lev som du plejer.

Kilde: