Lone Nørgaard er altid værd at læse, også selvom man ikke altid er enig med hende.
Her undrer hun sig med rette over, at gamle, røde venner smider venskabet med hende ud, så de bedre kan sidde og være enige med sig selv uden at få tankegangen udfordret.
Jeg har selv oplevet noget tilsvarende. Måske tager jeg fejl; men det er mit indtryk, at socialister elsker en massiv betonforklaring, så de slipper for at gruble over tingenes sande tilstand, og at kvinder er mere smalsporede end mænd er.
Mit gæt er, at kvinder egentlig ikke gider at tænke, for det kræver for meget af dem at sætte sig ordentligt ind i tingene. Det er lettere at få hele verdensforklaringen serveret på et sølvfad, så æder de hele pakken råt, og siden holder de fat i den, for de gider ikke sætte sig ind i, hvad de egentlig vil.
Hvis så man kommer og spørger dem, om det f. eks. er rimeligt, at operagæster med solide indtægter skal have 1.400 kr. for at sidde og sove midt i København, bliver de stangtossede i stedet for at komme med et gennemtænkt svar.
