Lommepengesamfundet begynder ved de 18 år

”Cafepenge” er slang for SU til hjemmeboende studerende under 20 år

Torben Mark Pedersen,

12/04/2010

”Cafepenge” er slang for SU til hjemmeboende studerende under 20 år.

I 2010 udgør grundsatsen 1.192 kr. per måned og med mulighed for et tillæg på 1.485 kr. per måned afhængig af forældrenes indkomst. I alt maksimalt 2.677 kr. om måneden.

I 2008 kostede det 1.070 mio. kr. at betale lommepenge til hjemmeboende studerende på ungdomsuddannelser.

Hvor vanvittigt er det? Ikke alene er det udtryk for en alvorlig disrespekt for de hårdtarbejdende danskere, der kæmper med høje marginalskatter - selv på lave indkomster - at de skal betale op til 2.677 kr. om måneden i lommepenge til unge mennesker, der er sunde og raske nok til at tage sig et rengøringsjob, løbe med post eller tage et sommerferiejob. Det er samtidig udtryk for et moralsk skred, at unge mennesker fra de fylder 18 år kommer på offentlig støtte, når de i virkeligheden god kunne klare sig selv.