LEDER: Statsminister Lars Løkke Rasmussen sagde på sit ugentlige pressemøde i dag, at en efterlønsreform ikke vil løse de aktuelle udfordring med det 100 mia. kr. store hul i de løbende offentlige finanser. Det har han naturligvis ret i - hvis politikerne kun kan tage sig sammen til at lave en efterlønsreform, der først har effekt mange år ud i fremtiden. Men det er underordnet.
Pointen er jo nemlig, at det løbende hul i statskassen ikke kun er et forbigående fænomen, men ifølge regeringens egne beregninger vil være der helt frem til 2060. År efter år vil den offentlige gæld blive større og større, indtil den i 2060 vil være på 50 procent af den samlede produktion i Danmark. Hvis der altså ikke gennemføres langsigtede reformer af den offentlige sektors udgifter. Regeringens egen forklaring er, at flere ældre går på pension, og at arbejdsstyrken vil udgøre en mindre andel af befolkningen end nu. Desuden vil indtægterne fra olie- og gasproduktionen i Nordsøen falde kraftigt, og udgifterne i forbindelse med en grøn energi- og miljøpolitik stige.
Hvad agter Lars Løkke Rasmussen og regeringen at gøre ved dette vedvarende problem? Statsministeren er med jævne mellemrum blevet spurgt, men hans svar er hver gang den samme bortforklaring om, at regeringen tager fat i opgaverne "i den rigtige rækkefølge", og at det ikke lige nu er tid til at bekymre sig om de langsigtede økonomiske udfordringer. Men hvorfor ikke? Hvis man kan konstatere et problem, så går man da i gang med at løse problemet, inden det forværres yderligere.
Jo længere tid regeringen venter med at gennemføre de nødvendige reformer, jo større bliver problemet blot. Nye årgange af midaldrende danskere kommer i den alder, hvor de ifølge politikerne ikke må berøves udsigten til at tulle rundt i op til fem år på skatteborgernes regning. Jo før et indgreb bliver varslet, jo flere årgange af danskere kan få besked om, at hvis de vil holde fri, så må de selv spare op. Alternativt må de arbejde videre indtil pensionsalderen.
Den rigtige rækkefølge er derfor at afskaffe efterlønnen så hurtigt som muligt, så den gæld, som regeringen allerede nu forudser, at det offentlige skal optage, bliver så lille som mulig.
Pointen er jo nemlig, at det løbende hul i statskassen ikke kun er et forbigående fænomen, men ifølge regeringens egne beregninger vil være der helt frem til 2060. År efter år vil den offentlige gæld blive større og større, indtil den i 2060 vil være på 50 procent af den samlede produktion i Danmark. Hvis der altså ikke gennemføres langsigtede reformer af den offentlige sektors udgifter. Regeringens egen forklaring er, at flere ældre går på pension, og at arbejdsstyrken vil udgøre en mindre andel af befolkningen end nu. Desuden vil indtægterne fra olie- og gasproduktionen i Nordsøen falde kraftigt, og udgifterne i forbindelse med en grøn energi- og miljøpolitik stige.
Hvad agter Lars Løkke Rasmussen og regeringen at gøre ved dette vedvarende problem? Statsministeren er med jævne mellemrum blevet spurgt, men hans svar er hver gang den samme bortforklaring om, at regeringen tager fat i opgaverne "i den rigtige rækkefølge", og at det ikke lige nu er tid til at bekymre sig om de langsigtede økonomiske udfordringer. Men hvorfor ikke? Hvis man kan konstatere et problem, så går man da i gang med at løse problemet, inden det forværres yderligere.
Jo længere tid regeringen venter med at gennemføre de nødvendige reformer, jo større bliver problemet blot. Nye årgange af midaldrende danskere kommer i den alder, hvor de ifølge politikerne ikke må berøves udsigten til at tulle rundt i op til fem år på skatteborgernes regning. Jo før et indgreb bliver varslet, jo flere årgange af danskere kan få besked om, at hvis de vil holde fri, så må de selv spare op. Alternativt må de arbejde videre indtil pensionsalderen.
Den rigtige rækkefølge er derfor at afskaffe efterlønnen så hurtigt som muligt, så den gæld, som regeringen allerede nu forudser, at det offentlige skal optage, bliver så lille som mulig.
