Der er begået en fejl i Integrationeministeriet. Fejlen er erkendt og rettet og den ansvarlige minister er blevet gået. Så burde den sag vel være afsluttet?
Det ville være tilfældet i en rationel verden, hvor det var sagen det handlede om, men ikke i den politiske verden i Danmark, for her handler det ikke nødvendigvis om sagen - i dette tilfælde at nogle statsløse får en korrekt behandling. Det handler mere om hvor vidt man kan genere den siddende regering, få den til at bruge en masse kræfter på formålsløs diskussion og ultimativt måske få regeringen til at gå.
Selv den mindste sag udløser øjeblikkeligt spørgsmål til ministeren (specielt når spørgeren kender svaret), samråd, krav om undersøgelser, kommissionsdomstole og måske endda rigsretssager - alt sammen til ingen verdens nytte, ofte med eksorbitante udgifter, ogftest med resultater der foreligger lang tid efter ar den angrebne minister er væk fra posten - og i de fleste tilfælde uden andet formål end den snævre politiske dagsorden. Ofte er det de ukendte folketingsmedlemmer der bliver kaldt frem fra de bageste rækker for at rejse kravet så sagen kan testes af før de mere kendte profiler viser sig på scenen.
Det ville være rart hvis man kunne stoppe den børnehave, og få de folkevalgte til at koncentrere sig om det de er valgt til, nemlig at varetage landets interesser. I stedet har det udviklet sig til et studentikost spil som de fleste folketingsmedlemmer har taget med sig fra ungdoms- og studenterorganisationer hvor de har øvet sig i årevis.
Bliv dog voksne for fanden!