LEDER: Efter at Venstre-formand Lars Løkke Rasmussen før weekenden forkyndte, at partiet nu gerne bryder med det i valgkampen lovede skattestop og stemmer for højere skatter fra landets nye, røde regering, hvis der kan argumenteres for, at skatterne uden Venstres deltagelse kan forventes at blive forhøjet endnu mere, så kom der på det nu afsluttede landsmøde modsatrettede toner: Nu vil Venstre have reelt lavere skatter, altså et lavere skattetryk, ikke blot skatteomlægninger som i VK-regeringens sidste skattereform.
Midlet er mindre vækst i den offentlige sektors pengeforbrug end væksten i hele samfundsøkonomien, hvorved råderummet for skattelettelser støt og roligt skabes. Som Løkke formulerer det: "Vi skal reservere en større del af væksten til den private sektor, så den kommer til at fylde noget mere."
Samme budskab kom fra forgænger Anders Fogh Rasmussen i en landsmødetale i 2005:
"Vi skal reservere den økonomiske vækst, der er i de kommende år, på den måde at der bliver en lille beskeden vækst i de offentlige udgifter. Samtidig bliver der en større vækst i den private sektor. På den måde bliver det muligt med en gradvist langsomt faldende skatteprocent at finansiere en offentlig sektor, ikke blot med den størrelse den har, men svagt voksende. Det er strategien," sagde Fogh dengang.
Også Fogh ville altså skaffe penge til skattelettelser - ikke ved at spare i det offentlige, men ved at holde igen på merforbruget i det offentlige, mens han håbede på en højere vækst i samfundsøkonomien, der kunne skabe råderum for lavere skat.
Så længe dét varede ...
Blot syv måneder efter havde Venstre nemlig fået en ny politik igen: Man ville ikke længere skabe plads til lavere skat ved at dæmpe væksten i de offentlige udgifter, for man ville hellere have flere offentlige udgifter end lavere skat.
Man kan håbe, at Løkke er mere fast i kødet, end Fogh var. Meningsmålingerne og Venstres egne fokusgruppe-målinger vil formentlig afgøre sagen - igen. Man er vel et statsministerparti.
