Løkke forklarer, hvordan regeringen skabte et enormt hul i statskassen

LEDER:"Regeringens politik er, at vi skal holde ro på det offentlige forbrug i en situation, hvor det er så højt som nogensinde før

Ole Birk Olesen,

21/05/2010

LEDER:

"Regeringens politik er, at vi skal holde ro på det offentlige forbrug i en situation, hvor det er så højt som nogensinde før. Aldrig nogensinde har det offentlige forbrug været så højt, uanset hvordan man måler det. Aldrig har nogen regering, hvad enten den var socialdemokratisk eller borgerlig-liberal drømt om, at det offentlige forbrug skulle fylde så meget, skulle være så stor en del af lagkagen, som tilfældet er. Det er regeringens politik."

Sådan sagde statsminister Lars Løkke Rasmussen (klik på linket og se det selv!) på pressemødet onsdag, da han og Lene Espersen præsenterede regeringens såkaldte genopretningsplan. Og det er jo sandt, men det er ikke desto mindre bemærkelsesværdigt, at landets på papiret liberale statsminister siger det - på den måde.

I 2010 vil regeringen bruge 100 mia. kr. mere i det offentlige, end der inddrives via verdens højeste skatter. For regeringen har ladet de offentlige udgifter gå fuldkommen grassat i en periode, hvor politikerne troede, at økonomien tillod dem at gå på vandet. Det er altså regeringens spenderlyst, det forhold at den har ladet de offentlige udgifter vokse uhæmmet, som er årsagen til det enorme hul i statskassen. "Det er regeringens politik", der er skyld i det - for at bruge Lars Løkke Rasmussens egne ord.

Det er ikke noget at prale af på et pressemøde i Statsministeriet. Det er skammeligt.

Kilde: