Løgn, latin eller dansk presseetik?

Af Rikki Tholstrup Jørgensen Hvor går grænsen i forhold til, hvad et medie kan tillade sig, når sensationen jagtes? Der er vist ingen tvivl om, at...

Podia Ikke angivet,

02/08/2011

Af Rikki Tholstrup Jørgensen

Hvor går grænsen i forhold til, hvad et medie kan tillade sig, når sensationen jagtes? Der er vist ingen tvivl om, at man gerne må fortolke et udsagn, som fanden læser biblen, hvilket vi har set et utal af gange eksemplificeret ved Ole Birk Olesens kvindesag og Anders Samuelsens fraværssag. Holdningen er, at man som politiker må vare sin mund, for kan det misforstås, så er medierne tilsyneladende i sin fulde ret til at tolke en sag præcis, som de vil.

Selvom jeg personligt synes, det er forkasteligt, at et medie kan vælge en dagsorden og efterfølgende jagte historien og tolke tilfældige udsagn, så de passer ind i dettes dagsorden, så har jeg til syvende og sidst lært at acceptere dette spil mellem medie og politiker. Det er netop med en viden, som denne, at man forstår, hvorfor mange politikere udelukkende vil interviewes direkte og hvorfor enkelte politikere kan blive ophidsede i et politisk interview. Journalisten arbejder udelukkende for at fange den kommentar, der præcis understreger mediets egen vinkel på historien.