Det er desværre med stor beklagelse at jeg må konstatere min hjerne ikke virker ret godt..
Det viste sig med stor tydelighed da jeg lage min i forvejen lille og afstumpede hjerne på køkkenbordet inden jeg begik mig ud på en forventet dejlig og afslappende løbetur rundt om byens sø.
Jeg skulle dog hurtigt blive klogere,fordi allerede på den 4 meter brede asfaltsti som føre ned til søen,kom jeg stille og roligt luntene og så at der ca 200m fremme gik hele 12-13 stolte mødre med hver deres barnevogn og det var tydeligt,selv på denne afstand at disse stolte mødre nærmest var i en form for gruppeekstase over deres promt og pragt med deres "kampvogne" magtfuldt skubbende foran sig i 3 næsten snorlige geledder og dermed fyldte hele stiens bredde ud....HELT ud !.
Jeg indså derfor hurtigt at jeg hellere måtte trække helt ud i højre side af stien og forventede at den modkørende/gående "kampgruppe" naturligvis i det mindste ville bare trække en lille bitte smugle sammen og give mig bare 60 centimeter af stien at passere dem på,således at jeg ikke ville blive tvunget ud i den våde og glatte hundehøm-høm fyldte græssump med fare for mit liv og lemmer til følge og i bedste fald kun skulle løbe 3 kilometer før mudderet og høm-hømmerne var trampet af mine ikke længere selvlysende sikkerhedsløbesko.
Men NEJ, sådan hænger tingene omkring passering af mennesker i flok med barnevogne bare ikke sammen ! Det måtte jeg hurtigt erkende.Jeg måtte nemlig hurtigt indse at denne langsomt men sikkert frembrusende "kampvognsgruppe" i deres ekstaselignende trance overhovdet ikke bare tilnærmelsesvis viste tegn på bare at vige en eneste millimeter fra deres kompakte geled og jeg derfor i min naive tro på et eller andet ønske om at der skal være plads til alle i vores samfund(selv mig) i sidste øjeblik måtte indse at jeg måtte lave en kraftig undvigemanøvre og kaste min krop hurtigt til højre og direkte ud i det omtalte uføre(hvis et kraftigt frontalt sammenstød skulle undgås)og mens jeg tydeligt hørte disse "kampvognsføre"(som "lykkeligt og smillende om kap,for at udstråle at den ene var mere lykkelig end den anden) snakke lystigt om diverse vidunderlige tilbud om udstyr til deres "kampvogn" og især til dens indhold,mens jeg fortvivlet kæmpede for at holde ballancen i uføret og samtidigt skulle undgå en meget anselig "hilsen" fra det bagerste på en hunderace i mindst Schæferklassen med tynd mave.
Da jeg så tillader mig at tage chancen og kaster min krop tilbage mod stiens sikre underlag for at undgå den beskrevne "hundehilsen" og derved kommer til at snitte den bagerste yderste højre kampvognsføres løsthængende refleks som derved svinger om på ryggen vedkommende og det så næsten 100% samstemmende meget højt lød fra den samlede gruppe : SÅ SE DIG DOG FOR MAND !
Derfor vil jeg godt høre om der måske findes en jurist herinde som kan hjælpe mig med hvilke regler der finde på ovenstående situation(hvis nogen) ? og hvordan en retssag måske ville ende hvis refleksen havde forvoldt fysisk skade på nogen eller hvis jeg var gledet i hø-hømmen og ramt en kampvogn i faldet med deraf følgende personskade på mig eller måske kampvognens indhold ?
På forhånd tak og med venlig hilsen
Scorekaj
PS.har forsøgt at få svar på facebook men bliver bare svinet til af en masse forskellige kvinder :-(
