I Finanswatch kan man læse, at en analytiker mener at Sparbanks lånebog har været den store joker i forbindelse med fusionsforhandlingerne. Det er sikkert rigtigt, og man må så håbe, at Spar Nord har kigget ordentligt efter ....
Udviklingen i den kendte Essex-ejendomsportefølje er et godt billede af hvad der er i vente: Sparbank har formentlig allerede måtte tage betydelige tab da BRF fik placeret eller parkeret "sin" del af Essex-portefølje hos Thylander Gruppen, og hvis den varslede transaktion med UBS/Peter Halvorsen falder på plads er der lagt op til endnu flere og meget store tab.
Problemet er den måde nødlidende ejendomsporteføljer håndteres på. Først tager 1. prioritets panthaverne - typisk realkredit - kontrol, og gennemtvinger en kreditoraftale. Dernæst finder de købere til de ejendomme, de selv har lån i - og pudsigt nok er den aftalte pris altid lig med 1. prioritets panthavers restgæld. Det gælder uanset hvordan driften ser ud, og der foregår en livlig udligning mellem de enkelte ejendomme i porteføljen. Når salget så gennemføres/gennemtvinges, så må alle andre låntagere afskrive deres tilgodehavender - og "alle andre" er typisk provinsbanker som Sparbank, Sparekassen Fårborg, DAB m.fl.
Spørgsmåler er om Sparbank overhovedet kunne have overlevet opbrydningen af Essex, og der er andre ejendomsporteføljer i samme situation. Spørgsmålet er også om Sparekassen Fårborg´s nye direktør allerede havde set skiften på væggen da han valgte at trække sig efter bare 19 dage?
Det tjener Nykredit til ære, at de i forbindelse med netop Essex-porteføljen brød med mønstret og orkestrerede en parkering som også reddede 2. prioritetsbankerne. Med de nuværende renteniveauer kan det lade sig gøre med de fleste nødlidende ejendomsporteføljer, men det sker desværre kun sjældent.