Liste over tidsrøvere i det offentlige, indsendt af socialrådgivere

Dansk Socialrådgiverforening har åbenbart afholdt en konkurrence om at indsende de værste tidsrøvere i dagligdagen i den offentlige forvaltning

Ikke angivet Ikke angivet,

11/04/2011

Dansk Socialrådgiverforening har åbenbart afholdt en konkurrence om at indsende de værste tidsrøvere i dagligdagen i den offentlige forvaltning.

Her er par af indlæggene:

"Blankethelvede!

Endeløse mængder af samtykkerklæringer, § 50 undersøgelser, ansøgningsskemaer, handleplaner, registreringer til Ankestyrelsen osv.

Mange af blanketterne skal borgerne læse, forstå og skrive under på og returnere.

Herefter nye beskrivelser, når tingene skal for et bevillingsudvalg."

”Min tidsrøver hedder den danske kvalitetesmodel, der gennemregulerer alt ned til mindste detalje.

Der er områder vi skal abonnere på, og der kommer mails hver dag. Selvom vi ikke behøver at nærlæse det hele, er vi nødt til at orientere os om, og tage stilling til, om det skal læses.

De sidste to dage har jeg fået 8 retningslinier om f.eks. fælles indkøbspolitik, håndhygiejne principper og metoder, diagnostik og udredning af angst og tvangslidelser samt behandling af samme og retningslinier for de tværgående servicemål for administrationen ....fastlægge og synliggøre forventninger til de adminstartive servicemål....opdelt efter temaer."

”En stor tidsrøver er at lægge indscannet post på plads under de rette cpr.numre. Først modtager vi posten, så lægger vi den til scanning i en bunke, så indscanner en adm. medarbejder posten, så skal vi socialrådgivere lægge den indscannede post på plads under rette person i den rette mappe. Mon ikke det kunne gøres smartere???? Det tager tid fra mange personer hver dag."