Forfattter Henrik List, som også har bidraget til antologien "Friheden Flyver", spiser i dag damefrokost. Vi bringer et uddrag af Lists bog "Sidste nat i kødbyen", hvori List bl.a. skriver:
"Disse nye kønsfeminister sætter aldrig deres ben i de miljøer, hvor en hel anden klasse af kvinder end deres egen – primært underklassens kvinder – muligvis virkelig er truede af perverteret mandlig seksualitet, samfundsmæssig stigmatisering, social undertrykkelse og kapitalistisk udbytning. Nej, de sidder hellere bag skrivebordene og Mac-computerne på lune, lyse designerkontorer på NGO-hovedkvarterer, kønsforskningscentre, dagblade, månedsmagasiner, universiteter, akademier, reklamebureauer, TV-og radiostationer, statslige og kulturelle institutioner, omgivet af reoler, der knirker under vægten af de bøger, rapporter, undersøgelser og betænkninger, hvorpå de bygger deres vision om en virkelig verden, de helst kun vil se i øjnene på de talløse, skatteydersubsidierede seminarer og konferencer eller opstemte fællesmøder med netværket af ligesindede. De er nemlig ikke dén slagsstatsfjendtlige feminister, som bliver arresteret af politiet under vilde demoer og happenings ude i byens gader, ligesom deres rødstrømpemødre, men dén slagsstatssponsorerede feminister, der støber kuglerne til kulturkampen i ly bag stabler af akademiske bøger, aviser og papirer på skrivebordet, hvorfra de næsten ikke engang kan se døren ud af deres eget kontor; døren ud af deres klaustrofobiske kønsideologiske univers; døren ud til livet."
"Disse nye kønsfeminister sætter aldrig deres ben i de miljøer, hvor en hel anden klasse af kvinder end deres egen – primært underklassens kvinder – muligvis virkelig er truede af perverteret mandlig seksualitet, samfundsmæssig stigmatisering, social undertrykkelse og kapitalistisk udbytning. Nej, de sidder hellere bag skrivebordene og Mac-computerne på lune, lyse designerkontorer på NGO-hovedkvarterer, kønsforskningscentre, dagblade, månedsmagasiner, universiteter, akademier, reklamebureauer, TV-og radiostationer, statslige og kulturelle institutioner, omgivet af reoler, der knirker under vægten af de bøger, rapporter, undersøgelser og betænkninger, hvorpå de bygger deres vision om en virkelig verden, de helst kun vil se i øjnene på de talløse, skatteydersubsidierede seminarer og konferencer eller opstemte fællesmøder med netværket af ligesindede. De er nemlig ikke dén slagsstatsfjendtlige feminister, som bliver arresteret af politiet under vilde demoer og happenings ude i byens gader, ligesom deres rødstrømpemødre, men dén slagsstatssponsorerede feminister, der støber kuglerne til kulturkampen i ly bag stabler af akademiske bøger, aviser og papirer på skrivebordet, hvorfra de næsten ikke engang kan se døren ud af deres eget kontor; døren ud af deres klaustrofobiske kønsideologiske univers; døren ud til livet."
