Lissabon-traktaten: Irsk ja på vej, men Tjekkiet vil stadig ikke underskrive

En uge før den irske folkeafstemning tyder alt på et klart ja til Lissabon-traktaten

Slettet Bruger,

27/09/2009

En uge før den irske folkeafstemning tyder alt på et klart ja til Lissabon-traktaten. Nu er det i stedet et andet land og dets præsident Vaclav Klaus, der vækker bekymring i Bruxelles.

En meningsmåling udført for Irish Times viser, at 48 procent vil stemme ja og 33 nej, når irerne på fredag skal stemme om Lissabon-traktaten. Derfor er det nu et andet EU-land, nemlig Tjekkiet der vækker den største bekymring i EU-kredsen, skriver berlingske.dk.

En række tjekkiske parlamentsmedlemmer har således indbragt en klage over traktaten til den tjekkiske højesteret, selv om denne tidligere har afgjort, at traktaten ikke er forfatningsstridig. Dertil kommer, at den EU-skeptiske, liberale præsident Vaclav Klaus ikke viser tegn på at ville underskrive traktaten, så den kan træde i kraft.

Klaus er ifølge berlingske.dk blevet opmuntret af den britiske, konservative leder David Cameron, der i et brev til Klaus har lovet at afholde folkeafstemning, hvis han vinder næste års britiske parlamentsvalg og Lissabon-traktaten ikke er trådt i kraft til den tid.

[email protected]

Kilde: