Dagens meningsmåling er nu kommet, og den viser angiveligt fremgang til regeringen og fremgang til Helle THorning i sammenligningen med Lars Løkke. Nuvel, regeringen er fortsat håbløst bagud og det samme gælder Helle Thorning, men et lille nøk opad har også ret.
Men inden smilet bliver for bredt skal regeringen og Helle Thorning nok lige overveje hvad der sker når det går op for den danske befolkning at landets statsminister er en simpel skatteunddrager. Lige nu er de fleste nok lidt trætte af at høre om den sag, men når det bliver fastslået en gang for alle, at det forholder sig sådan, og at det der skulle have været en skandale for den tidligere regering i virkeligheden er en skandale for den siddende, så får tonen en anden lyd.
Det er kun et spørgsmål om tid. Regeringen kan stoppe yderligere undersøgelser for en tid og Helle kan undlade at udtale sig med henvisning til skattekommissionens arbejde, men det er en stakket frist.
Dernæst er der hele problemet med dagpengene - og lige bagefter med hele finansloven. Regeringen kan nå at levere meget underholdning til den Danske politiske soap-opera inden de knækker nakken og kaster håndklædet i ringen. Og det vil de naturligvis gøre - der er trods alt noget der er sikkert.