"Jeg kan godt følge pointen, at den, der kommer først i mål, vinder, men jeg synes jo, det er præstationen bag, der skal belønnes. Og det er en ligeså stor præstation at vinde kvindeklassen," siger den hurtigste kvinde i årets Vasaløb, Vibeke Skofterud.
Men hov, hvad er det egentlig, hun siger? Hun kommer i mål ca. 30 minutter langsommere end den vindende mand, og så vil hun have en bil, fordi hun er... en kvinde! Ville hun også mene, at den hurtigste mand skulle have en bil, hvis det lykkedes hende at komme før hele det mandlige felt?
Hun har endda muligheden for at vinde en bil ved at deltage i Tjejvasaen, som kun er for kvinder. Helt ærligt, hvad er problemet?