Åh, elsker vi ikke ideen om positiv særbehandling? Postulatet er, at visse mennesker på grund af race, religion, seksuel orientering eller køn (dog undtaget kombinationen hvid, protestant, heteroseksuel og mand), diskrimineres af kombinationen hvide, protestantiske, heteroseksuelle mænd og derfor fratages muligheden for at besidde bestemte erhverv. Det er da uretfærdigt i Danmark, hvor den vigtigste regel er, at alle skal være lige, og derfor må samfundet kompensere og give disse mennesker en ekstra, hjælpende, blød kvindehånd. Politisk korrekte politikere og gode borgere kan klappe hinanden på ryggen og eventuelt sende tørkager til dem, der ikke kan lide ideen, i fælles, demonstrativ feel-good ånd. Lige indtil ideen skal implementeres. Når man står med sit solcremeprodukt og ikke ønsker en neger som model. Og forestil dig ramaskriget, når din film om Muhammed bliver tvunget til at give hovedrollen til en grisefarvet, åbenlys homoseksuel handicappet.
Ved at fremme chancerne for folk med en anden RRSK end den evigt onde HPHM kombination, fremmer man forskellene i selvsamme kategorier. Man gør det netop til et problem. Og tro mig, der kommer problemer. Jeg kan i forvejen ikke respektere en kvindelig fagekspert på mit område, og jeg bliver sateme ikke mere tryg ved hende ved, at hun har fået jobbet udelukkende på grund af sine patter. Hvilket hun dog ville helt af sig selv, uden statslig indblanding, uden politisk intervention i erhvervslivet, fordi mit egen arbejdsgiver meget gerne vil ansætte hende. Jeg fatter ikke hvorfor. Jeg arbejder udelukkende sammen med mænd, og der har ikke været så meget som et eneste problem i de seneste fire år. Alligevel vil mit firma gerne smadre freden ved at ansætte nogle kvinder. Heldigvis for mig findes der ingen kompetente af slagsen. Naturvidenskab og kvinder er bare inkompatible størrelser. Sikkert fordi den baserer sig på viden, regler og gennemgående logisk tænkning.
Jeg foreslår, at vi implementerer positiv særbehandling efter top-down princippet. Med andre ord skal de politikere, der indfører særbehandlingen, udsættes for den først. Er der andre end mig, der tænker Mette Frederiksen? Måske skulle hendes barns læge udskiftes med ham fra Somalia, der vandt sin lægeeksamen i et spil kamelkroket, og hvis ide om hygiejne er at skylle munden med indholdet fra den beholder, hvis somaliske øgenavn løseligt kan oversættes til ”pølsespanden”. Eller endnu bedre: Det kan få en middeldårlig kandidat fra et dansk universitet, hvor de lige knap bestod studiet gennem lige mængder gruppeeksaminationer og -sex. Hvor mange dage mon der går, før hendes barn får et ”specielt behov” for at skifte læge, ligesom det var tilfældet med privatskolen?
Positiv særbehandling har mindst én ting til fælles med alle andre forslag, som de røde gylper op: Ingen vil udsættes for dem personligt, men det lyder da meget fornuftigt, hvis naboen bliver det. Eller i hvert fald ham fra nabobyen, hvor alle knallertbøllerne kommer fra. Forslagene kommer også typisk fra den politiske elite, som udmærket ved, at de ikke har en jordisk risiko for selv at få hænderne indviklet i det lort, deres politik skaber i den virkelige verden. Og hvis de gør, så ændrer de på det. Nøjagtig som Helle gjorde. Og som Mette gjorde. Og Margrethe og Holger. Og Manu. Og som Ole ville have gjort, hvis han selv skulle leve under kommunistisk diktatur. Når vi ser bort fra deres øretæveindbydende hykleri, er deres valg kun menneskelige. Men hvorfor skal alle vi andre forbydes at tage samme valg?
Næh, vi skal alle være lige, uanset menneskelige og økonomiske omkostninger. Helt ærligt, så undrer det mig, at staten ikke har allokeret en pose penge, så den sne, der for tiden dækker visse dele af landet, kan blive jævnet ud over hele Danmark. På trods af sin politisk ukorrekte farve. Så risikerer vi nemlig ikke, at der er børn, som får traumer af ikke at lege i sneen. Ja, det er sgu' da ikke mere tosset end alt det andet, staten tvinger os til gennem den sygelige moderbinding, vi er fastlåst i. Og sidst jeg så Psycho, fik moderbindinger alle mændene til at løbe rundt i kjoler, hvilket sjovt nok er det sidste, danske mænd og politikere mangler, før de alle er blevet til ægte tøser.
Mand jer dog op!
