For et par år siden købte jeg to tårne brænde hos et firma, der leverer brænde i hele landet.
På den aftalte leveringsdato ringede jeg til firmaet for at følge op på min ordre. Jeg kunne nemlig konstatere, at den ikke var ankommet i vores indkørsel - som lovet.
Damen i telefonen berettede, at chaufføren ikke kunne finde vores indkørsel og derfor havde afleveret brændetårnene nede bagved Brugsen i Thyregod, hvor vi bor.
Min eneste mulighed for at få brændet hjem i skuret, var derfor at starte vores havetraktor op, spænde den tilhørende trailer fast og hente brændet hjem via hovedgaden i byen. Hvis jeg ikke følte mig som en bondeknold tidligere, så gjorde jeg det nu.
Mens jeg trak kø gennem byen (sådan en traktor kører ca. 15 km/t med en trailerfuld brænde) iført gummistøvler og vinterfrakke følte jeg mig som lidt af en landsbytosse.
Min gode ven Ole (navnet kan være opdigtet), som er far til vores yngste datters veninde, kontaktede mig kort efter og fortalte mig, at han da sagtens kunne levere en trailerfuld brænde i ny og næ. På den måde ville både Thyregods borgere og jeg være fri for en trafikprop, når der skulle leveres brænde til undertegnede.
Som sagt så gjort...
Ole læssede en trailerfuld brænde af i min garage og jeg stak ham et par hundrede kroner.
Ole har siden suppleret min brændestabel med brænde et par gange. Både Ole og Jeg er glade for denne enkle ordning og vi får altid en god snak, når han kommer forbi.
MEN - og der er altid en men.
Jeg er netop blevet opstillet som folketingskandidat for Liberal Alliance i Syddanmark. Som det ser ud lige nu, er der faktisk chancer for, at jeg kommer i folketinget. Og SÅ vil katastrofen ramme lige ned i Thyregod hvor også Dansk Folkepartis Kristian Thulesen Dahl bor.
FOLKETINGSKANDIDAT HANDLER SORT OG OVERTRÆDER FÆRDSELSLOVEN
Man må ikke køre på offentlig vej i en havetraktor. Heller ikke i en by som Thyregod, som er en by med et par tusinde indbyggere.
Man må ikke handle sort - og da SLET ikke som politiker.
Så nu kommer mit store dilemma:
Jeg bliver nødt til at ringe til Ole og sige til ham, at hans brænde ikke længere er godt nok til mig. Det er ikke selve træet, jeg er ked af. Men Ole har aldrig afleveret en kvittering og jeg har aldrig spurgt efter én.
Med min nye status som folketingskandidat, må jeg bede Ole om at lade være med at læsse en trailerfuld brænde af i min garage. Han skal ikke tage det initiativ længere, selvom han kan konstatere, at min brændestabel er ved at være nede på lavt niveau.
Ole lever efter nogle lavere normer, end jeg nu kan tillade mig. Ole bedrager samfundet og hans måde at levere brænde på, er ulovlig og moralsk uforsvarlig.
Jeg kan som folketingskandidat ikke tillade mig, at leve på sådan en bedragerisk måde. Fy!
Fra og med nu, skal mine gerninger og adfærd være hvide som sne og jeg skal være pletfri, en sand kristen og en god borger. Slut med at handle med sådan nogle som Ole.
Hvis man stikker næsen frem, må man forvente at få nogen over snuden. NU stikker jeg min næse frem. Jeg gør mig offentlig og jeg skal derfor passe på.
Slut med at køre for stærkt - Jeg har tidligere fået et utal af fartbøder.
Slut med at spille musik på små spillesteder, hvor de ikke kan fremvise bilag for udgifterne til vores band.
Jeg skal huske at opgive rejser købt med bonus point på min selvangivelse.
Jeg skal have betalt de kr. 344,- jeg skylder skattevæsnet for 2009
Puha... kan jeg virkelig klare alt dette? Den danske befolkning er aldrig langsomme til at dømme folk ude for deres overtrædelser.
Men - Jeg har en strategi. Den går ud på at være åben om alt fra starten af. Hvis man erkender sine lidenskaber og svagheder, kan ingen komme efter én bagefter.
Jeg husker bl.a. den konservative Charlotte Dyremose, som var blevet afsløret i at have købt et Gucci Kopi-ur i Kina. Hun var i "God Aften Danmark", hvor hun forsøgte at forklare, at hun havde købt uret, fordi hun syntes, det var et pænt ur - og at hun ikke havde lagt mærke til, at det var en kopi af et kendt urmærke.
Den lader vi lige stå lidt.
Kære presse,
Jeg har købt brænde af Ole 3 gange. Sammenlagt har jeg betalt kr. 600,- Jeg har aldrig modtaget en kvittering.
Jeg har brudt færdslesloven op til flere gange. De fleste gange har jeg gjort det med fuldt overlæg. Jeg VAR opmærksom på, at jeg kørte for stærkt og jeg valgte bevidst at holde farten på et ulovligt niveau.
Jeg har modtaget mellem kr. 3000,- og 5000,- for at spille musik til diverse arrangementer i 2008 og 2009 - og jeg har ikke opgivet det til skattevæsnet.
Jeg har engang ødelagt en fest med en dåse tåregas, som én af mine venner havde stjålet i Civilforsvaret.
Jeg håber, at vi trods alt kan få et godt og givtigt samarbejde.
Mvh
Søren
Jeg håber, at Danmark kan se mig som en god repræsentant i folketinget. Jeg er en ret almindelig fyr. Jeg håber ikke, at vi som kandidater, skal til at leve som de amerikanske kandidater.
Jeg har ikke det hvideste smil. Jeg går i Jeans og jeg er ikke en god kristen.
Jeg ønsker bare at Danmark ved, at Ole er den bedste fyr. Han er en god mand, han er en dejlig far, han er en god ven og altid imødekommende og rar. Han har et godt arbejde, som han passer virkelig godt. Han er en god chef (siger min svoger, som arbejder for ham) og alle i byen er glade for ham.
For den dag Ole i pressen kædes sammen med mig, som en lyssky brændepusher, skylder jeg ham, at Danmark skal kende hans sande person.
---
Jeg ved af erfaring, at sarkasme er svær at mestre på skrift. Forståelsen afhænger af læseren. Men min pointe med denne historie, er at skabe en dialog om hvem der er galt på den her.
Er det Ole og mig, der er de sande skurke, eller skaber SYSTEM DANMARK kriminelle ud af et godt naboskab?
