Det må da også være svært at indrømme at man har forvandlet det liberale danske demokrati til et totalitært demokrati som det i DDR. Så jeg kan godt forstå at venstrefløjsagitatorerne forsøger at tørre ansvaret for denne udvikling af på os borgerlige.
Men jeg synes sig bare man må stå ved hvad de har gjort.
Men for nu at tage den en gang til for Astrid Kragh, Søvndahl, Kjærsgård og alle de andre der ikke kan skelne: det var venstrefløjen der formede Danmark som en tro kopi af DDR ved at institutionalisere alle, børn som voksne, i fagforenings og venstrefløjs-styrede sociale sammenhænge. Sådan at venstrefløjens folk kunne komme til at forme folk med de rigtige røde holdninger.
Børneinstitutioner, folkeskoler, aftensskoler, arbejdsløsheds-kurser, erhvervsskoler, gymnasier, universiteter, interesseforeninger, væresteder for ældre og unge og syge og anderledes, somatiske sygehuse, psykiatriske sygehuse, hjemmepleje, plejehjem, efterskoler, herberger. Samt specialskoler for stort set hver eneste lille særhed vi mennesker kan have.
Med mere.
Der er stort set ikke nogen sociale sammenhænge tilbage i det danske samfund, som ikke styres af socialisterne.
End ikke familien er fri, idet voksne mennesker hvis børn er i pædagogernes varetægt nødvendigvis må være positive overfor de mennesker der har totalkontrol over børnenes hverdag.
Jeg tror det bedste vi kan gøre fra borgerlig side ved påstande som dem Ole Riisgård kommer med er at besinde os på hvori det totalitære består.
Det totalitære samfund opstår når civilsamfundet infiltreres af det offentlige på måder så det offentlige kan nærlæse og nærstyre borgerne både socialt, informationsmæssigt, økonomisk, psykologisk og politisk.
Med hensyn til Kjærsgårds krav om indgreb i frie borgeres ret til at følge udenlandske tv-stationer, så må man se det som en del af den fortsatte symbiotiske samtale mellem venstrefløjen og DF. Denne 30 år lange samtale medførte at tolerante mennesker der argumenterede mod alt for stor en indvandring, med Kjærsgårds mellemkomst, endte med at blive stemplet som racister.
Dermed blev enhver saglig debat om emnet blokeret, hvilket medførte at der ikke politisk kunne skabes flertal for at bremse indvandringen.
Og den store indvandring har været politisk givtig for både DF og venstrefløjen idet indvandringen har sikret Pia Kjærsgård magt og indflydelse, samtidigt med at indvandringen har kunnet bruges af venstrefløjen til at udvide og konsolidere socialstatens magt i det danske civilsamfund..
Hvis Kjærsgård vil betragtes som borgerlig må hun altså trække forslaget tilbage.
Ellers må hun finde sig i at blive betragtet som en af dem der bruger den store indvandring som argument for mere socialstat og mindre civilsamfund, altså som socialist.
