Liberal Alliances reform får topkarakter af forskergruppe - vil gøre danskerne 166 mia. kr. rigere

Omkring 180

Ole Birk Olesen,

09/08/2011

Omkring 180.000 flere job og lige så mange ekstra par hænder til at tage sig af jobbene. En samfundskage, der vokser med 166 mia. kr. og sender 26.000 kr. ekstra om året ned i lommen på en helt almindelig LO-arbejder. Og så store offentlige overskud, at al snak om dansk gældskrise og huller i statskassen i de næste årtier er overflødig. Det er bundlinjen, når den uafhængige og højt respekterede forskergruppe DREAM sender Liberal Alliances reformpakke en tur gennem de økonomiske modeller.