Liberal Alliance er manges kæledægge på dette site. Det er meget forståeligt, og jeg er selv det, som man kan kalde for en stor støtte af Liberal Alliance.
Jeg støtter partiet. Jeg håber på det bedste for partiet. Jeg glæder mig over dets fremgang.
Det gør jeg, fordi jeg mener, at det er det eneste folketingsparti, der kan være et fartøj for langsigtet ansvarlig økonomisk politik, et fartøj for en liberal værdikamp og endeligt et parti, der udover at være et overordnet fartøj for at bringe disse ting ind i Folketinget, et parti, der på sigt kan gøre sin indflydelse gældende, hvad de nævnte ting angår, da det egentlig er det, som partiet står for.
Grundlæggende set er Liberal Alliance i mine øjne stadigvæk Ny Alliance, et parti, som jeg egentlig til at starte med ikke havde den store tiltro til, men der var det første til at italesætte de åbenlyse økonomiske problemstillinger ved den uholdbare danske samfundsmodel. Det var det første parti til at tale om reelle økonomiske reformer. Imidlertid blev Ny Alliance kapret af visionsløse DF-hadere. Det ganske sekundære anti-DF-element fik til høj grad kontrol over partiet, og det førte til det forholdsvis succesfulde nye partis nedgang. Heldigvis skete der som bekendt en vis naturlig udrensning i partiet, som førte til det nuværende, meget mere konkrete og indiskutabelt liberale partiprogram og navneændringen til Liberal Alliance. Siden da har partiet været det eneste i dansk politik, som jeg overhovedet kunne identificere mig med. Før der var der intet folketingsparti, der udfyldte den rolle for mig. Dansk politik befinder sig i et ubehageligt dødvande, og selvom Liberal Alliance støtter den borderline-landsforræderiske regering, er det et dissidentisk protestparti på mange måder som Dansk Folkeparti var det i sin tid, hvad end mange af os synes om det. Det ved vi dog allesammen.
Der er uden tvivl brug for den bevægelse i dansk politik, som Liberal Alliance står for, men på det seneste, efter at partiet teoretisk set er begyndt at nærme sig en eller anden for form indflydelse, står jeg overfor lidt af et antiklimaks: jeg er begyndt at tvivle på, om der overhovedet er behov for Liberal Alliance som sådan, og hvor vidt partiet overhovedet vil have en positiv effekt på dansk politik. Denne bekymring skyldes naturligvis på ingen måde Liberal Alliance som sådan, og det skyldes endnu mindre politikken, som partiet står for, slet ikke, men det skyldes derimod, hvorvidt indflydelse for Liberal Alliance vil være noget, der rent faktisk er gunstigt.
Man kan undre sig, hvorfor en konservativ liberalist som mig selv har en eller anden reservation overfor Liberal Alliance, særligt en, der ikke skyldes den fremherskende, kvasiapolitiske modstand overfor partiet og alt, der har med det at gøre, der kommer fra ledelserne i de borgerlige ungdomsorganisationer i Danmark og de, der bejler til at befinde sig i ledende positioner i de kredse eller at tækkes dem, der befinder sig i disse positioner. Det sker af rent taktiske overvejelser. Det er dog ikke overvejelser, der tager særligt stor hensyn til hverken Konservative eller Venstres interesser som partier; jeg ønsker begge partier, i hvert fald sådan som de ser ud i dag, der hvor peberen gror. Ingen tvivl om det. Jeg nærer ikke en eneste positiv følelse for dem. Jeg ser dem nærmest som forrædere og som argumenter imod det liberalt-demokratiske samfund, da de hverken står op for det ideologiske grundlag, som de skulle stå for, eller kæmper for at holde Danmark på sporet, hvilket ironisk nok var Konservatives valgslogan til sidste valg.
Imidlertid begynder jeg at spekulere på, om Liberal Alliance for det borgerlige Danmark er noget at råbe hurra for. En af præmisserne for mine argumenter er, at vi, borgerlige, er i undertal. Det er et faktum. Vi lever i et samfund, som grundlæggende er påvirket af socialisme til en sådan grad, at det ikke er for meget at sige, at de fleste danskere er socialdemokrater. En anden præmis, der er mindre søgt end det første kan virke, er, at Dansk Folkeparti og partiets fortsatte indflydelse er nødvendig for en borgerlig regering i Danmark, hvilket måske på en måde fører tilbage til den første præmis, at det egentlig ser ret dårligt ud for os.
Ud fra disse præmisser kan man danne sig indtrykket af, at den ideologiske fallit, som Konservative og Venstre har stået for, har været en ren nødvendighed for overhovedet at have en borgerlig regering. I sidste ende må man stille sig spørgsmålet: Er en borgerlig regering, der for visse fremstår som principløse, politiske prostituerede, bedre end ingen borgerlig regering? Jeg må, selvom alle mine følelser taler mig imod, fra et rent rationelt synspunkt sige, at jeg nok foretrækker et sådant scenario: en borgerlig regering, der virker forkastelig og uborgerlig, frem for ingen borgerlig regering og et socialdemokratisk styret Danmark.
Derfor er det igen ikke af andet end kærlighed til Danmark, at jeg tvivler på det fornuftige ved at støtte Liberal Alliance.
Liberal Alliances fremgang skyldes højst sandsynligt de nedsmeltninger, der har fundet sted hos regeringspartierne. Jeg tror, at der er en reel chance for, at Liberal Alliance vil være i Folketinget efter næste val g og ergo repræsenterede med 4-8 mandater. Imidlertid er sandsynligheden for en rød regering høj. Hele vejen igennem nyder Liberal Alliance af de andre borgerlige partiers tilbagegang, og det vil højst sandsynligt også være gældende, hvis partiet skal være i opposition efter næste valg. En sådan fireårig periode som oppositionsparti vil give Liberal Alliance mulighed for ligesom Dansk Folkeparti at profilere sig som et parti, der vil gå i brechen for de sager, der sandsynligvis vil begynde optage væsentligere dele af befolkningen, dvs. f.eks. den manglende vækst og de derafkommende konsekvenser, der kræver økonomiske reformer.
Så lad os sige, at Liberal Alliance fordobler deres tilslutning på et grundlag af tilbagegange hos Venstre og Konservative, der kunne ske som følge af, at disse partier vil fremstå som mindre åbenlyse kombattanter for den borgerlige sag. Liberal Alliance kan tænkes for alvor at kapre reelt borgerlige VK-vælgere på et sådant grundlag. Deraf kan dog et nyt problem opstå: Liberal Alliances markedsliberalistiske krav, der omend går på helt klart nødvendige reformer, vil ikke harmonere særligt godt med Dansk Folkepartis vælgerkorps.
De største venstrefløjspartier har gennem lang tid vist vilje til en ganske markant højredrejning på udlændingeområdet. Forudsat at Dansk Folkeparti rent faktisk vil gå med til visse af reformerne, er dette opskriften på vælgerflugt over midten fra DF til de røde partier, der vil stå for en for store dele af DF's vælgerkorps mere tiltalende økonomisk politik og en udlændingepolitik, der kun til ringe grad er mindre højreorienteret end DF's. Dette kan effektivt fjerne grundlaget for et parlamentarisk grundlag for en borgerlig regering i den overskuelige fremtid.
Af disse betragtninger kan man udlede, at en fremgang for Liberal Alliance om nogen vil være en pyrrhisk sejr for de borgerlige kræfter i Danmark. Man vil få en væsentlig mindre skinger liberal røst i Folketinget, der kan tage nogle kampe på tinge, men som ikke nødvendigvis vil sørge for nogle liberale reformer, men faktisk kan virke til at underminere grundlaget for overhovedet at have en borgerlig-liberal regering.
Opfat endelig ikke mit indlæg som et forsøg på at underminere Liberal Alliance, men jeg synes, at man bør være varsom i den ofte ustyrlige begejstring overfor partiet, der til høj grad finder sted blandt ikke-islamofober på 180Grader og den ideologiske, borgerlige fløj generelt. Selvom en VKOI-koalition kan være garant for både en ansvarlig udlændingepolitik og en ditto økonomisk politik, er det langt fra sikkert, at dette rent faktisk vil være scenariet, eller at et sådant scenario overhovedet er realistisk.
Jeg støtter partiet. Jeg håber på det bedste for partiet. Jeg glæder mig over dets fremgang.
Det gør jeg, fordi jeg mener, at det er det eneste folketingsparti, der kan være et fartøj for langsigtet ansvarlig økonomisk politik, et fartøj for en liberal værdikamp og endeligt et parti, der udover at være et overordnet fartøj for at bringe disse ting ind i Folketinget, et parti, der på sigt kan gøre sin indflydelse gældende, hvad de nævnte ting angår, da det egentlig er det, som partiet står for.
Grundlæggende set er Liberal Alliance i mine øjne stadigvæk Ny Alliance, et parti, som jeg egentlig til at starte med ikke havde den store tiltro til, men der var det første til at italesætte de åbenlyse økonomiske problemstillinger ved den uholdbare danske samfundsmodel. Det var det første parti til at tale om reelle økonomiske reformer. Imidlertid blev Ny Alliance kapret af visionsløse DF-hadere. Det ganske sekundære anti-DF-element fik til høj grad kontrol over partiet, og det førte til det forholdsvis succesfulde nye partis nedgang. Heldigvis skete der som bekendt en vis naturlig udrensning i partiet, som førte til det nuværende, meget mere konkrete og indiskutabelt liberale partiprogram og navneændringen til Liberal Alliance. Siden da har partiet været det eneste i dansk politik, som jeg overhovedet kunne identificere mig med. Før der var der intet folketingsparti, der udfyldte den rolle for mig. Dansk politik befinder sig i et ubehageligt dødvande, og selvom Liberal Alliance støtter den borderline-landsforræderiske regering, er det et dissidentisk protestparti på mange måder som Dansk Folkeparti var det i sin tid, hvad end mange af os synes om det. Det ved vi dog allesammen.
Der er uden tvivl brug for den bevægelse i dansk politik, som Liberal Alliance står for, men på det seneste, efter at partiet teoretisk set er begyndt at nærme sig en eller anden for form indflydelse, står jeg overfor lidt af et antiklimaks: jeg er begyndt at tvivle på, om der overhovedet er behov for Liberal Alliance som sådan, og hvor vidt partiet overhovedet vil have en positiv effekt på dansk politik. Denne bekymring skyldes naturligvis på ingen måde Liberal Alliance som sådan, og det skyldes endnu mindre politikken, som partiet står for, slet ikke, men det skyldes derimod, hvorvidt indflydelse for Liberal Alliance vil være noget, der rent faktisk er gunstigt.
Man kan undre sig, hvorfor en konservativ liberalist som mig selv har en eller anden reservation overfor Liberal Alliance, særligt en, der ikke skyldes den fremherskende, kvasiapolitiske modstand overfor partiet og alt, der har med det at gøre, der kommer fra ledelserne i de borgerlige ungdomsorganisationer i Danmark og de, der bejler til at befinde sig i ledende positioner i de kredse eller at tækkes dem, der befinder sig i disse positioner. Det sker af rent taktiske overvejelser. Det er dog ikke overvejelser, der tager særligt stor hensyn til hverken Konservative eller Venstres interesser som partier; jeg ønsker begge partier, i hvert fald sådan som de ser ud i dag, der hvor peberen gror. Ingen tvivl om det. Jeg nærer ikke en eneste positiv følelse for dem. Jeg ser dem nærmest som forrædere og som argumenter imod det liberalt-demokratiske samfund, da de hverken står op for det ideologiske grundlag, som de skulle stå for, eller kæmper for at holde Danmark på sporet, hvilket ironisk nok var Konservatives valgslogan til sidste valg.
Imidlertid begynder jeg at spekulere på, om Liberal Alliance for det borgerlige Danmark er noget at råbe hurra for. En af præmisserne for mine argumenter er, at vi, borgerlige, er i undertal. Det er et faktum. Vi lever i et samfund, som grundlæggende er påvirket af socialisme til en sådan grad, at det ikke er for meget at sige, at de fleste danskere er socialdemokrater. En anden præmis, der er mindre søgt end det første kan virke, er, at Dansk Folkeparti og partiets fortsatte indflydelse er nødvendig for en borgerlig regering i Danmark, hvilket måske på en måde fører tilbage til den første præmis, at det egentlig ser ret dårligt ud for os.
Ud fra disse præmisser kan man danne sig indtrykket af, at den ideologiske fallit, som Konservative og Venstre har stået for, har været en ren nødvendighed for overhovedet at have en borgerlig regering. I sidste ende må man stille sig spørgsmålet: Er en borgerlig regering, der for visse fremstår som principløse, politiske prostituerede, bedre end ingen borgerlig regering? Jeg må, selvom alle mine følelser taler mig imod, fra et rent rationelt synspunkt sige, at jeg nok foretrækker et sådant scenario: en borgerlig regering, der virker forkastelig og uborgerlig, frem for ingen borgerlig regering og et socialdemokratisk styret Danmark.
Derfor er det igen ikke af andet end kærlighed til Danmark, at jeg tvivler på det fornuftige ved at støtte Liberal Alliance.
Liberal Alliances fremgang skyldes højst sandsynligt de nedsmeltninger, der har fundet sted hos regeringspartierne. Jeg tror, at der er en reel chance for, at Liberal Alliance vil være i Folketinget efter næste val g og ergo repræsenterede med 4-8 mandater. Imidlertid er sandsynligheden for en rød regering høj. Hele vejen igennem nyder Liberal Alliance af de andre borgerlige partiers tilbagegang, og det vil højst sandsynligt også være gældende, hvis partiet skal være i opposition efter næste valg. En sådan fireårig periode som oppositionsparti vil give Liberal Alliance mulighed for ligesom Dansk Folkeparti at profilere sig som et parti, der vil gå i brechen for de sager, der sandsynligvis vil begynde optage væsentligere dele af befolkningen, dvs. f.eks. den manglende vækst og de derafkommende konsekvenser, der kræver økonomiske reformer.
Så lad os sige, at Liberal Alliance fordobler deres tilslutning på et grundlag af tilbagegange hos Venstre og Konservative, der kunne ske som følge af, at disse partier vil fremstå som mindre åbenlyse kombattanter for den borgerlige sag. Liberal Alliance kan tænkes for alvor at kapre reelt borgerlige VK-vælgere på et sådant grundlag. Deraf kan dog et nyt problem opstå: Liberal Alliances markedsliberalistiske krav, der omend går på helt klart nødvendige reformer, vil ikke harmonere særligt godt med Dansk Folkepartis vælgerkorps.
De største venstrefløjspartier har gennem lang tid vist vilje til en ganske markant højredrejning på udlændingeområdet. Forudsat at Dansk Folkeparti rent faktisk vil gå med til visse af reformerne, er dette opskriften på vælgerflugt over midten fra DF til de røde partier, der vil stå for en for store dele af DF's vælgerkorps mere tiltalende økonomisk politik og en udlændingepolitik, der kun til ringe grad er mindre højreorienteret end DF's. Dette kan effektivt fjerne grundlaget for et parlamentarisk grundlag for en borgerlig regering i den overskuelige fremtid.
Af disse betragtninger kan man udlede, at en fremgang for Liberal Alliance om nogen vil være en pyrrhisk sejr for de borgerlige kræfter i Danmark. Man vil få en væsentlig mindre skinger liberal røst i Folketinget, der kan tage nogle kampe på tinge, men som ikke nødvendigvis vil sørge for nogle liberale reformer, men faktisk kan virke til at underminere grundlaget for overhovedet at have en borgerlig-liberal regering.
Opfat endelig ikke mit indlæg som et forsøg på at underminere Liberal Alliance, men jeg synes, at man bør være varsom i den ofte ustyrlige begejstring overfor partiet, der til høj grad finder sted blandt ikke-islamofober på 180Grader og den ideologiske, borgerlige fløj generelt. Selvom en VKOI-koalition kan være garant for både en ansvarlig udlændingepolitik og en ditto økonomisk politik, er det langt fra sikkert, at dette rent faktisk vil være scenariet, eller at et sådant scenario overhovedet er realistisk.
