Den danske dagspresse, som ikke har andet (?) at bekymre sig om, er gået i selvsving og er gået i kødet på den nye udenrigsminister Lene Espersen (K) fordi denne har gennemført en planlagt påskeferie med familien frem for at deltage i et Arktisk statusmøde.
Kritikken begyndte da tidligere udenrigsminister Niels Helveg Petersen (rad.), som hverken har små børn eller noget andet fornuftigt at tage sig til, tillod sig at bebrejde Lene Espersen hendes prioriteringer. Kritikken er siden bakket op af først tidligere udenrigsminister fra Venstre Uffe Ellemann Jensen og en række kommentatorer og mange andre.
Og 180grader er i denne sag blevet til 0 grader, den har lagt sig i den sikre mainstreet mediestorm, bl.a. fordi Ole Birk Olesen har et anstrengt forhold til de Konservative generelt, og forlængst har set sig sur på talentmassen i partiet.
Men lad os nu lige spise brød til. Hvad går kritikken egentlig ud på.
1. Mødet var vigtigt fordi den amerikanske udenrigsminister Hillary Clinton deltog!
Nej, at Hillary Clinton deltager i et møde er ikke ensbetydende med at et møde er vigtigt. Obama har placeret Hillary på denne post i en aftale der skal pacificere Clinton-familien, både Hillary men måske især hende mand Bill Clinton. Alle ved at ægteparret har problemer, og Hillary er nok mere hjemmefra end nødvendigt for helt at undgå sin mand. Hillary er ikke blandt de 10 mest magtfulde politikere i Washington mere. Man kan i øvrigt ikke forvente at deltagere i mødet siden ville mene at det var omsonst de deltog.
2. Danmark burde have været med til dette møde!
Det var Danmark også. Både Danmark og Grønland deltog i mødet. Danmark var repræsenteret af justitsminister Lars Barfoed som er medlem af Regeringens magtfulde koordinationsudvalg. Han er således lige så højt eller højere placeret i statshierarkiet i Danmark end tidligere udenrigsminister Per Stig Møller nogensinde har været.
3. Lene Espersen er et dårligt eksempel, og modarbejder borgerlige idealer!
Lene Espersen og de Konservative er de eneste i Regeringen som har kæmpet for lavere skat og reformer, senest i januar hvor statsminister Lars Løkke Rasmussen (V) måtte true med valg hvis ikke de Konservative opgav deres reformtanker. På den baggrund er det måske ikke fair at netop 180grader og debattører her kaster sig over netop Lene Espersen og de Konservative, som altså er de eneste der kæmper vor sag.
4. Talentmassen hos de Konservative er dårlig!
Ja, men det er generelt problem i dansk politik. Talentmassen er ikke ringere hos de Konservative end andre partier, tværtimod. Og jeg kan ikke se at der er andre umiddelbare kandidater til formandsposten hos de Konservative. Lene Espersen burde alt andet lige været det bedste kort i en valgkamp.
5. Lene Espersen tog posten fra Per Stig Møller for at blive populær. Vi skulle have beholdt Per Stig Møller!
Lene Espersen har hele tiden været blandt de populærste ministre. Nu er udenrigsministerposten for første gang siden 1993 igen den næstvigtigste post i regeringen. Og Per Stig Møller kan gøre god gavn på kulturministerposten. Jeg mener ministerrokaden har styrket Regeringen.
6. Lene Espersen har dummet sig for mange gange, dette var dråben!
Man kan bebrejde hendes påskeferie sidste år, hvor de fleste vel var klar over at Anders Fogh Rasmussen var på vej til NATO. Det påførte skatteyderne en unødig udgift på 180.000 kr. Der har været andre sager.
Men jeg kan nu engang ikke se nogen sag omkring det Arktiske statusmøde.
Kritikken begyndte da tidligere udenrigsminister Niels Helveg Petersen (rad.), som hverken har små børn eller noget andet fornuftigt at tage sig til, tillod sig at bebrejde Lene Espersen hendes prioriteringer. Kritikken er siden bakket op af først tidligere udenrigsminister fra Venstre Uffe Ellemann Jensen og en række kommentatorer og mange andre.
Og 180grader er i denne sag blevet til 0 grader, den har lagt sig i den sikre mainstreet mediestorm, bl.a. fordi Ole Birk Olesen har et anstrengt forhold til de Konservative generelt, og forlængst har set sig sur på talentmassen i partiet.
Men lad os nu lige spise brød til. Hvad går kritikken egentlig ud på.
1. Mødet var vigtigt fordi den amerikanske udenrigsminister Hillary Clinton deltog!
Nej, at Hillary Clinton deltager i et møde er ikke ensbetydende med at et møde er vigtigt. Obama har placeret Hillary på denne post i en aftale der skal pacificere Clinton-familien, både Hillary men måske især hende mand Bill Clinton. Alle ved at ægteparret har problemer, og Hillary er nok mere hjemmefra end nødvendigt for helt at undgå sin mand. Hillary er ikke blandt de 10 mest magtfulde politikere i Washington mere. Man kan i øvrigt ikke forvente at deltagere i mødet siden ville mene at det var omsonst de deltog.
2. Danmark burde have været med til dette møde!
Det var Danmark også. Både Danmark og Grønland deltog i mødet. Danmark var repræsenteret af justitsminister Lars Barfoed som er medlem af Regeringens magtfulde koordinationsudvalg. Han er således lige så højt eller højere placeret i statshierarkiet i Danmark end tidligere udenrigsminister Per Stig Møller nogensinde har været.
3. Lene Espersen er et dårligt eksempel, og modarbejder borgerlige idealer!
Lene Espersen og de Konservative er de eneste i Regeringen som har kæmpet for lavere skat og reformer, senest i januar hvor statsminister Lars Løkke Rasmussen (V) måtte true med valg hvis ikke de Konservative opgav deres reformtanker. På den baggrund er det måske ikke fair at netop 180grader og debattører her kaster sig over netop Lene Espersen og de Konservative, som altså er de eneste der kæmper vor sag.
4. Talentmassen hos de Konservative er dårlig!
Ja, men det er generelt problem i dansk politik. Talentmassen er ikke ringere hos de Konservative end andre partier, tværtimod. Og jeg kan ikke se at der er andre umiddelbare kandidater til formandsposten hos de Konservative. Lene Espersen burde alt andet lige været det bedste kort i en valgkamp.
5. Lene Espersen tog posten fra Per Stig Møller for at blive populær. Vi skulle have beholdt Per Stig Møller!
Lene Espersen har hele tiden været blandt de populærste ministre. Nu er udenrigsministerposten for første gang siden 1993 igen den næstvigtigste post i regeringen. Og Per Stig Møller kan gøre god gavn på kulturministerposten. Jeg mener ministerrokaden har styrket Regeringen.
6. Lene Espersen har dummet sig for mange gange, dette var dråben!
Man kan bebrejde hendes påskeferie sidste år, hvor de fleste vel var klar over at Anders Fogh Rasmussen var på vej til NATO. Det påførte skatteyderne en unødig udgift på 180.000 kr. Der har været andre sager.
Men jeg kan nu engang ikke se nogen sag omkring det Arktiske statusmøde.
