Lene Espersen skriver under overskriften 'Aktivt Ansvar', at "[s]elvom vi skal kunne samarbejde med lande med andre værdier og systemer end vores, vil vi verden over arbejde for at fremme de demokratiske værdier, menneskerettighederne og respekten for det enkelte menneske".
Der er ikke meget nyt under solen, for selvfølgelig mener vi, "at de værdier er universelle," som Espersen skriver videre, "at frihed, lighed, demokrati, kvinders rettigheder og ytringsfrihed hører til ethvert menneskes umistelige rettigheder, uanset hvilket nationalt, kulturelt eller religiøst fællesskab, mennesket er en del af".
Men det er lidt af en gratis omgang, er det ikke? Hvor fast står vi egentlig på vores værdier, hvis de endelig ikke må komme i vejen for samarbejde med de stater, vi ellers ville kritisere?
I Weekendavisen kritiserer Klaus Rothstein også Lene Espersen for et mærkværdigt dobbelt forhold til de hævdvundne værdier - alt efter situationens fordelagtighed. "Jeg ved godt, at der er nemmere at komme med en indlysende solidarisk udtalelse om vestlige værdier," som han skriver, "når en fundamentalistisk bombemand har sprængt sig selv i luften, end det er at kritisere EUs kommende formandsland for at være udemokratisk".
Det sker med henvisning til en ny medielov i Ungarn, der giver regeringen bemyndigelse til at nedsætte er råd, hvis opgave det bliver at "undersøge og dømme aviser, radio og tv, hvis de ifølge rådet bringer historier, der er politisk farvede eller sårer menneskelig værdighed og fornærmer [...]".
Det kunne måske godt fortjene et par ord med på vejen, Lene Espersen?
