Helle Thorning-Schmidt har valgt den utroværdige model med både at
sige, at de Radikale skal holdes uden for indflydelse, og at de skal
have indflydelse - på samme tid!
Socialdemokraternes formand, Helle Thorning-Schmidt, har en flosset troværdighed, når det handler om de måske kommende samarbejdspartnere for en regering med hende i spidsen. For en måned siden bedyrede hun, at de Radikale ikke ville få lov til at sætte et eneste fingerafryk på en sådan regerings skatte- og udlændingepolitik. Men fredag sagde hun så pludselig:
"På de store områder som skat, udlændinge og økonomisk politik, er det det parlamentariske grundlag - de Radikale og Enhedslisten - som skal være støttepartier."
Socialdemokraterne har åbenlyst problemer med at indrømme, at de Radikale vil få noget at sige over en socialdemokratisk ledet regerings politik. Erkender man det på udlændingeområdet, så vil Socialdemokraterne miste stemmer til VKO-blokken. Medgiver man, at de Radikale nok vil kunne bestemme lidt over skattepolitikken, så står både SF, Enhedslisten og Dansk Folkeparti parate til at hugge stemmer fra jantelovs-segmentet i vælgerskaren, der mener, at de rige svin bare ikke skal have det for godt.
På den anden side tyder intet på, at Thorning vil kunne danne regering uden støtte fra de Radikale, og derfor vil hun naturligvis være afhængig af dem, også i udformningen af sin politik. Hvad gør man ved det?
Helle Thorning-Schmidt har valgt den utroværdige model med både at sige, at de Radikale skal holdes uden for indflydelse, og at de skal have indflydelse - på samme tid! Håbet er, at vælgerne lægger mere mærke til det ene end til det andet inden valget, men at Thorning efter valget vil kunne påpege, at hun skam forudskikkede, hvad der ville ske - hvis man blot lyttede til hende på det rigtige tidspunkt.
Gid det bliver gennemskuet.
Socialdemokraternes formand, Helle Thorning-Schmidt, har en flosset troværdighed, når det handler om de måske kommende samarbejdspartnere for en regering med hende i spidsen. For en måned siden bedyrede hun, at de Radikale ikke ville få lov til at sætte et eneste fingerafryk på en sådan regerings skatte- og udlændingepolitik. Men fredag sagde hun så pludselig:
"På de store områder som skat, udlændinge og økonomisk politik, er det det parlamentariske grundlag - de Radikale og Enhedslisten - som skal være støttepartier."
Socialdemokraterne har åbenlyst problemer med at indrømme, at de Radikale vil få noget at sige over en socialdemokratisk ledet regerings politik. Erkender man det på udlændingeområdet, så vil Socialdemokraterne miste stemmer til VKO-blokken. Medgiver man, at de Radikale nok vil kunne bestemme lidt over skattepolitikken, så står både SF, Enhedslisten og Dansk Folkeparti parate til at hugge stemmer fra jantelovs-segmentet i vælgerskaren, der mener, at de rige svin bare ikke skal have det for godt.
På den anden side tyder intet på, at Thorning vil kunne danne regering uden støtte fra de Radikale, og derfor vil hun naturligvis være afhængig af dem, også i udformningen af sin politik. Hvad gør man ved det?
Helle Thorning-Schmidt har valgt den utroværdige model med både at sige, at de Radikale skal holdes uden for indflydelse, og at de skal have indflydelse - på samme tid! Håbet er, at vælgerne lægger mere mærke til det ene end til det andet inden valget, men at Thorning efter valget vil kunne påpege, at hun skam forudskikkede, hvad der ville ske - hvis man blot lyttede til hende på det rigtige tidspunkt.
Gid det bliver gennemskuet.
