Ærligt talt, hvis kristendommen ikke kan holde sig selv i live med
støtte fra sine egne, så har den da ikke fortjent at overleve ved, at
alle mulige andre skal tvinges til at holde liv i den over skatten.
Tiltroen til kristendommen er ikke stor blandt initiativtagerne til en ny statsfinansieret universitetsuddannelse i formidling af religionen: "Hvis vi stadig vil være et kristent samfund, må man som samfund uddanne mennesker, der ved noget om kristendom, og som kan formidle den," siger Hanne Thomsen, der er generalsekretær i Diakonnissestiftelsen, som bl.a. står bag.
Uden statsstøtte til kristendommen går den altså ikke, forstår man. Så uddør kristendommen i Danmark, ligesom det også skete for produktionen af tællelys og oksekærrer. Fortidige ting på menneskehedens store køkkenmødding.
Vi gætter på, at det går knapt så galt for kristendommen, også selvom der ikke er en universitetsuddannelse til dens formidling - kristendommen har overlevet det, der var værre. Men ærligt talt, hvis kristendommen ikke kan holde sig selv i live med støtte fra sine egne, så har den da ikke fortjent at overleve ved, at alle mulige andre skal tvinges til at holde liv i den over skatten. Som Grundloven bekendtgør i paragraf 68:
"Ingen er pligtig at yde personlige bidrag til nogen anden gudsdyrkelse en den, som er hans egen."
Eller som det tiende bud lyder:
"Du må ikke begære de ting, der hører din næste til."
De kristne må sprede deres budskab for egne midler. Hvis de mener, at budskabet er godt, burde det også kunne lade sig gøre.