Finansminister Lars Løkke Rasmussen siger nu, at regeringen allerede i denne valgperiode har til hensigt at sende det danske euroforbehold til afstemning. "Når alt andet skubbes til side, så drejer debatten sig dybest set om, hvorvidt vi ønsker fuldt medlemskab af EU, eller om vi på grund af en besynderlig blanding af national stolthed og manglende selvtillid ikke tør være med i klubben," siger han, og så er tonen ligesom slået an for debatten - med en stor, fed løgn.
For nej, det er ikke national stolthed og mangel på selvtillid - hvordan man så end blander det! - der er årsag til, at mange danskere ikke ønsker kronen erstattet med euro. Man ønsker blot så vidt muligt at være herre i eget hus, og man har den fuldstændig fornuftsbaserede opfattelse, at danske politikere trods alle deres indlysende mangler dog alligevel alt i alt er bedre til at styre en økonomi end f.eks. italienske, franske og græske politikere.
En af grundene til, at de danske politikere er det, er, at kronen som en lille, isoleret valuta er mere følsom overfor valutaspekulanternes pres, når politikerne ikke opfører sig økonomisk ansvarligt. Straffen ved at føre uansvarlig økonomisk politik falder hårdere og hurtigere for lille Danmark, end den gør for landene i den store eurozone, hvor et lands dårskab kan opvejes af andre landes mere fornuftsbaserede politik.
For alle, der har mere tillid til politikere, som discplineres i deres opførsel af markedets ubønhørlige realiteter, end til politikere med langt friere tøjler, er kronen derfor værd at bevare. Stoler man på politikernes evner til at tænke langsigtet og i nationens interesse fremfor i deres egne interesser, så kan man roligt stemme ja til euroen.
Men hvem tør tro på det?