Leder: Haarder som vanetænker

Den manglende mulighed for at score kassen på undervisning i Danmark er formentlig en væsentlig årsag til, at der stort set ikke sker nogen innovat...

Slettet Bruger,

03/10/2009

Den manglende mulighed for at score kassen på undervisning i Danmark er formentlig en væsentlig årsag til, at der stort set ikke sker nogen innovation her.

Undervisningsminister Bertel Haarders afvisning af at lade danske privatskoler score profit på at tilbyde en undervisning, som tiltrækker flere elever, er underlig. "Det er faktisk en ret god og velfungerende dansk model. Derfor er det en diskussion, jeg ikke gider rejse, da den er overflødig," siger Haarder. Men siden hvornår er "ret god" blevet et argument imod "bedre"?

I alle andre sammenhænge hvor der udveksles varer og tjenesteydelser mellem mennesker, mener Bertel Haarder, at profit tjener som en gulerod, der ansporer mennesker og virksomheder til at yde mere og være opfindsomme for at yde noget bedre. På skoleområdet er det overhovedet ikke anderledes og den manglende mulighed for at score kassen på undervisning i Danmark er formentlig en væsentlig årsag til, at der stort set ikke sker nogen innovation her.

Tag blot hele it-udviklingen, som har påvirket og forbedret alle andre produktioner i samfundet, men som er gået helt hen over hovedet på landets skoler. Det kan simpelthen ikke passe, at der ikke her er grundlag for at lave en undervisning, som er både bedre, billigere og mere spændende for eleverne end den traditionelle tavleundervisning.

Hvorfor er det ikke sket? Formentlig fordi ingen kan høste en gevinst på at være i front her. Profit fremmer udvikling, mangel på profit fastholder stilstand.

Kilde: