Leder: Børneskamfering

Ældgamle religiøse forskrifter byder muslimer og jøder at skære forhuden af deres drengebørn, fordi Skaberen tilsyneladende ikke har gjort sit arbejde godt nok, da han fabrikerede manden. Men nu skriver vi 2008, og nu må det være slut.

Der findes ingen store drenge eller voksne mænd med forhuden i behold, som ønsker at få den skåret væk. De er tilsyneladende glade for at have den - af gode grunde. Hvad i al verden bilder forældre sig så ind, når de træffer det modsatte valg for drenge, der - fordi de er meget små - endnu ikke er i stand til at sige nej, eller som - når de har vokset sig større - ofte må holdes fast, mens der skæres? Den magt, som her anvendes mod et forsvarsløst barn, er uhyrlig. Lad dog barnet selv bestemme, om det ønsker at ofre sin forhud til en dum tradition!

Bør det ligefrem forbydes ved lov? Ja, det bør det. Børn er, som vi tidligere har skrevet på denne plads, ikke forældres ejendom. Der er grænser for, hvad forældre bør have lov at gøre ved deres børn, selv i den bedste mening, eller fordi det står i en gammel bog. Disse grænser bør være vide, men de skal ikke være så vide, at de tillader varig fysisk skamfering af børn, som er alt for små til at kunne sige fra.

Dansk Folkepartis synspunkt i denne sag kræver særskilt behandling for partiets mageløse hykleri. Der er én og kun én forklaring på, at Dansk Folkeparti ikke vil forbyde omskæring af drenge: At det ikke kun er muslimer, men også jøder som praktiserer det. Dansk Folkeparti har tidligere krævet forbud mod fuldstændig harmløs muslimsk praksis, som partiet ikke desto mindre mener skader børn, nemlig at folkeskolepiger går med tørklæde, og at børn faster i dagtimerne under Ramadanen. Mener Dansk Folkeparti virkelig, at de negative følger af faste og hovedbeklædning er større, end ved bortskæring af hud, der faktisk har en funktion?

Nej, selfølgelig ikke. Sagen illustrerer derfor kun, at Dansk Folkeparti bekymrer sig langt mindre om børns velbefindende end om at bekæmpe alt, der er isoleret muslimsk.