Slipper man de offentligt ansatte fri, så bæres det økonomiske ansvar
for deres prioriteringer fortsat af skatteyderne. Det er frihed under
andres ansvar.
Tidens løsen synes at være, at de offentligt ansatte skal vises mere tillid. Først sagde man det i oppositionen til venstre for regeringen, nu siger regeringen det også. Der skal ikke være så mange regler for, hvordan de offentligt ansattes arbejde skal udføres og ikke så mange kontroller, lyder det fra et samlet Folketing.
Men kan man stole på, at de offentligt ansatte vil udføre deres job ordentligt, hvis ingen kontrollerer dem? Det er der faktisk ikke meget, som tyder på.
"Frihed under ansvar," lyder den borgerlig-liberale parole. Men slipper man de offentligt ansatte fri, så bæres det økonomiske ansvar for deres prioriteringer fortsat af skatteyderne. Det er frihed under andres ansvar. Skatteyderne bliver bedt om at aflevere deres penge til de offentligt ansatte, og så må de ellers bare på blåøjet vis håbe, at de får leveret, hvad de mener, de har krav på.
Erfaringer med at give hjemmehælpere ret til selv at organisere deres arbejde har tidligere vist, at det resulterer i forøget mødeaktivitet med kaffe på bordet og mindre tid hos de ældre. Der er ingen grund til at tro, at andre offentligt ansatte skulle være bedre mennesker end hjemmehjælperne. Heller ikke privat ansatte for den sags skyld og af samme grund har de da også en chef over sig, som tager hensyn til firmaets bundlinje og udstikker retningslinjer for arbejdet med bundlinjen i baghovedet.
I det offentlige må politikerne på vegne af de skatteydere, som betaler regningen, udstikke retningslinjer for de ansattes arbejde. Anderledes kan det ikke være, med mindre man er villig til at betale for meget for for lidt.
Tidens løsen synes at være, at de offentligt ansatte skal vises mere tillid. Først sagde man det i oppositionen til venstre for regeringen, nu siger regeringen det også. Der skal ikke være så mange regler for, hvordan de offentligt ansattes arbejde skal udføres og ikke så mange kontroller, lyder det fra et samlet Folketing.
Men kan man stole på, at de offentligt ansatte vil udføre deres job ordentligt, hvis ingen kontrollerer dem? Det er der faktisk ikke meget, som tyder på.
"Frihed under ansvar," lyder den borgerlig-liberale parole. Men slipper man de offentligt ansatte fri, så bæres det økonomiske ansvar for deres prioriteringer fortsat af skatteyderne. Det er frihed under andres ansvar. Skatteyderne bliver bedt om at aflevere deres penge til de offentligt ansatte, og så må de ellers bare på blåøjet vis håbe, at de får leveret, hvad de mener, de har krav på.
Erfaringer med at give hjemmehælpere ret til selv at organisere deres arbejde har tidligere vist, at det resulterer i forøget mødeaktivitet med kaffe på bordet og mindre tid hos de ældre. Der er ingen grund til at tro, at andre offentligt ansatte skulle være bedre mennesker end hjemmehjælperne. Heller ikke privat ansatte for den sags skyld og af samme grund har de da også en chef over sig, som tager hensyn til firmaets bundlinje og udstikker retningslinjer for arbejdet med bundlinjen i baghovedet.
I det offentlige må politikerne på vegne af de skatteydere, som betaler regningen, udstikke retningslinjer for de ansattes arbejde. Anderledes kan det ikke være, med mindre man er villig til at betale for meget for for lidt.
