Radikale medlemmer af partiet har altid vidst at de måtte gå, hvis de ikke gjorde som Marianne Jelved og Vestager sagde. Og flere er gået, med henvisning til at Det Radikale Venstre er en sekt, hvor man forventer at medlemmerne følger sektlederen uden indsigelser, som en flok får. Du skal sige Ja, Ja og ikke Nej, Nej.
At stemme ved siden af, var simpelthen ikke muligt. Havde du ikke sværget altid at gemme hjernen i køleskabet, inden du tog på Christiansborg for at gøre nøjagtig hvad ledelsen sagde du skulle, så kunne du glemme alt om at få lov til at stille op til folketinget, og var du valgt ind, kunne du lige så godt gå, som at forsøge at ændre på en vedtaget dagsorden. Vi så det senest da en flok udbrydere formulerede Ny Alligance der siden blev til Liberal Alliance, ellers er Radikale traditionelt gået til V eller K.
Vi har også set gruppepresset hos de Radikale i forbindelse med EU modstanden, som aldrig har fået lov til at manifestere sig, Radikalt, på Christiansborg eller i pressen.
EU modstands Radikale kræfter, har måttet gå til Folkebevægelsen for EU, for at formulere deres EU modstand der, og muligheden for at stille op, har været dem frataget. Ledende kræfter i partiet har benægtet deres tilstedeværelse i partiet i en sådan grad, at man har benægtet at der overhovedet var EU modstand i partiet. Og den Radikale presse, opsøger heller ikke de Radikale EU modstandskræfter for at få et bidrag til EU modstanden.
I det tidligere EU modstandsparti, SF, forlangte EU tilhængerne at komme til orde og Margrethe Auken, Steen Gade, Pia Olsen Dyr m.fl. har det givet også været umuligt at lukke munden på, men at man efter en afstemning, hvor EU modstanderne blev udelukket fra den interne debat, online, Steen Gade lavede luxuskurser for SFere på det EU finansierede Nyt Europa's regning og Margrethe Auken dannede en kaffeklub for EU tilhængerne. Var EU modstanden ikke længere en agenda man ønskede luftet hos SF.
EU tilhængerne vandt magten i partiet på EU lobbyisme fra EU og herefter var der så ikke længere tale om at EU modstanderne skulle have lov til at tilkende give deres EU modstand i partiet, på samme måde som EU tilhængerne tidligere og SF var hermed også blevet et EU fascistisk parti, hvor det ikke længere var muligt at træde ved siden af EU fascismen, hvis man ville have en karriere i SF.
S må stort set have kørt efter samme princip, siden Ritt Bjerregaard skiftede fra at være aktiv EU modstander til at blive EU tilhænger og kommissær i EU. For her bliver EU modstanden heller ikke luftet mere. Heller ikke selvom man ved den er der.
At der er konservative kræfter der er langt mere EU modstands orienteret, end partiet giver udtryk for, det ved man, men også her, foretrækker partiet at man ikke udtaler sig om den EU modstand man har.
Med Lene Espersens afgang, kan det imidlertid godt være at denne linie ænderer sig og blev de Konservative aktive EU modstandere, er der ingen tvivl om at det ville redde partiet, da hele den borgerlige EU modstand mangler et EU modstandsparti i lighed med UKIP.
DF er kun kritiske og det kan man reelt ikke bruge til noget som EU modstander så de EU modstandere der alene stemmer på DF på grund af den aktive EU kritik, ville givet forlade partiet til fordel for reel EU modstand.
Kæft trit og retning partierne SSF, går nu et skridt videre i deres brud på grundloven. Nu er det ikke længer bare ytringsfriheden der er begrænset for EU modstanderne. På det seneste har vi set hvordan man har forsøgt at banke partimedlemmer på plads i SSF, for åben skærm og i en debat man ikke har kunnet give mundkurv på.
For at undgå repressalier, er der flere der er udeblevet fra afstemninger. De Christiansborg politikere der har fastholdt deres Grundlovssikrede ret til at stemme efter deres overbevisning, er efterfølgende blevet straffet hårdt for at stemme som deres moral, etik og samvittighed har påbudt dem.
Özlem mistede sine tillidsposter og en langt mere myg Özlem har langtsomt fået en del af dem tilbage. Lisbeth Bech Poulsen blev grædende banket på plads af en af de magtfulde præster, SF har i partiet.
Det seneste grelle eksempel er S-rebellen Jan Johansen, der mister syv poster efter en omstridt ja-stemme.
Dagen efter afstemningen i folketinget, hvor han bakkede op om EL's forslag, mistede han således en stribe arbejdsopgaver, alene fordi han have formastet sig til at forsøge at føre den SF politiske linie han gik til valg på - I stedet for at opføre sig som et stykke stemmekvæg der var spændt for den Radikalt formulerede politiske line, partiet har mistet så mange stemmer på, og selvom et flertal i SF givet gerne ville have fulgt ham, rent stemmemæssigt.
Den udvikling der har været i Det danske folketing siden oplægget til folkeafstemningen i 1972, er en skamplet for ytringsfriheden og Demokratiet.
At det ikke kan vare længe før vi også i Danmark, formulerer en EU modstand og partier der forlanger at man tager Grundloven, Det Danske Demokrati og Det Danske folk alvorligt. Det må alle mennesker med moral og etik, håbe på.
Vi står idag i den groteske situation at ganske få mennesker i Folketinget, tvinger deres partimedlemmer til at stemme imod deres overbevisning i et sådant omfang at man ikke længere kan tale om at love og ændringer af love gennemføres på et reelt flertal i folketinget, hvis det reelle flertal i virkeligheden stemmer imod deres overbevisning, hvilket især SSFR regeringen har været præget af.
At håbet er spinkelt, med et land og en presse der er fuldt overbevist EU Fascistisk og demagogisk indoktrinerende, og i en grad så man ingen ophævelser gør når partierne i EU sammenhæng, bryder Grundloven gang på gang, det er skræmmende.
politik&utm_source=Politiken&utm_medium=newsletter&utm_campaign=Nyhedsoverv%C3%A5gning-Politik
