Man kan ikke fjerne efterlønnen, for der er slet ikke arbejde til de lidt ældre - sådan har påstanden lydt, hver gang efterlønnen er blevet diskuteret. Men det passer ikke. Faktisk har forskellen på ledighed for de 55-59-åriger og alle andre aldersgrupper været for nedagående de seneste tre år, og i dag er der slet ingen forskel, skriver Dansk Arbejdsgiverforenings nyhedsbrev, Agenda.
I august måned nåede de ældres ledighed for første gang i nyere tid ned på niveau med resten af arbejdsstyrkens ledighed. Fra at være Danmarks mest ledighedsramte aldersgruppe, er ledigheden for de 55-59-årige de seneste fire år raslet ned til i august kun at være 1,6 procent, hvilket er på niveau med gennemsnittet og lavere end ledigheden for de 30-39-årige.
Torben M. Andersen, professor ved Århus Universitet, mener, det er imponerende, at det er lykkedes at få ledigheden for den ældre aldersgruppe ned på det niveau.
"Det viser, at de påstande, der har været om, at det ikke var muligt at få et velfungerende arbejdsmarked også for ældre, har været forkerte. De arbejdsmarkedspolitiske ændringer, der er blevet gennemført, som f.eks. fjernelse af overgangsydelsen og fjernelsen af særregler for ældre kombineret med mangel på arbejdskraft, det er årsagen til, at mer-ledigheden for ældre nu er væk," siger han til Agenda.
Torben M. Andersen fortæller, at risikoen for at blive fyret, når man er oppe i alderen, ikke er større end unges risiko for at blive fyret. Men til gengæld går de ældre ledige i længere tid.
"Det er nok de ældres ledighedslængde, der er blevet kortere. Vi kan se, at årene lige før pensionsalderen altid er præget af en overledighed. Det gælder for alle lande. Det skyldes, at arbejdsgiverne på den ene side tvivler på, om de skal satse på en ny medarbejder, der måske går på efterløn om få år, og på den anden side tror de ældre ikke rigtigt på chancen og vil måske hellere gå i venteposition til efterløn. Nu er vi i en situation, hvor arbejdsgiverne mangler arbejdskraft, og de ældre hele tiden hører om ledige job, måske direkte bliver spurgt, om de ikke vil have et job, og det får dem til i højere grad at prøve at blive på arbejdsmarkedet," siger han.
[email protected]
I august måned nåede de ældres ledighed for første gang i nyere tid ned på niveau med resten af arbejdsstyrkens ledighed. Fra at være Danmarks mest ledighedsramte aldersgruppe, er ledigheden for de 55-59-årige de seneste fire år raslet ned til i august kun at være 1,6 procent, hvilket er på niveau med gennemsnittet og lavere end ledigheden for de 30-39-årige.
Torben M. Andersen, professor ved Århus Universitet, mener, det er imponerende, at det er lykkedes at få ledigheden for den ældre aldersgruppe ned på det niveau.
"Det viser, at de påstande, der har været om, at det ikke var muligt at få et velfungerende arbejdsmarked også for ældre, har været forkerte. De arbejdsmarkedspolitiske ændringer, der er blevet gennemført, som f.eks. fjernelse af overgangsydelsen og fjernelsen af særregler for ældre kombineret med mangel på arbejdskraft, det er årsagen til, at mer-ledigheden for ældre nu er væk," siger han til Agenda.
Torben M. Andersen fortæller, at risikoen for at blive fyret, når man er oppe i alderen, ikke er større end unges risiko for at blive fyret. Men til gengæld går de ældre ledige i længere tid.
"Det er nok de ældres ledighedslængde, der er blevet kortere. Vi kan se, at årene lige før pensionsalderen altid er præget af en overledighed. Det gælder for alle lande. Det skyldes, at arbejdsgiverne på den ene side tvivler på, om de skal satse på en ny medarbejder, der måske går på efterløn om få år, og på den anden side tror de ældre ikke rigtigt på chancen og vil måske hellere gå i venteposition til efterløn. Nu er vi i en situation, hvor arbejdsgiverne mangler arbejdskraft, og de ældre hele tiden hører om ledige job, måske direkte bliver spurgt, om de ikke vil have et job, og det får dem til i højere grad at prøve at blive på arbejdsmarkedet," siger han.
[email protected]
