LD uddeler millioner i bonus

Trods Socialdemokratiets politiske kamp mod bonusordninger lever de i bedste velgående i fagbevægelsens gamle pengetank, LD

Steen Randeris,

16/12/2009

Trods Socialdemokratiets politiske kamp mod bonusordninger lever de i bedste velgående i fagbevægelsens gamle pengetank, LD. Ledelsen i Lønmodtagernes Dyrtidsfond (LD) er på direkte kollisionskurs med toppen af Socialdemokratiet, der tordner imod bonusordninger. For mens Socialdemokratiets politiske ordfører, Henrik Sass Larsen, lægger op til en maksimal bonusgrænse på 20 pct. oven i lønnen, ser verden noget anderledes ud i flere af datterselskaberne under LD, hvor lønmodtagerfonden er den tungest vejende aktionær.