LEDER: Musiker Anne Linnets forslag om, at netop musikere skal udstyres med et personfradrag på 200.000 kr. om året, før de skal betale en krone i skat er på samme tid både sympatisk og usympatisk.
Det sympatiske først. Anne Linnet siger, at en sådan ordning "vil betyde, at helt unge musikere vil kunne overleve - som musikere". Det under vi gerne musikerne. Det er utvivlsomt et hårdt slid at slå igennem i musikbranchen og skaffe sig selv føde og tøj på kroppen ved at have musikken som et fuldtidserhverv. Hvis ikke skatten var der, så ville det kunne lykkes for flere at leve af den musik, som de brænder mest for.
Så det usympatiske. Vi er alle begrænset i vores livsudfoldelse af de alt for høje skatter i Danmark - ikke kun musikere. Murere, landmænd, ingeniører, forretningsmænd, butiksassistenter, kontoransatte, ja, en hvilken som helst faggruppe i Danmark ville have lettere ved at skaffe sig til dagen og vejen, hvis de ikke skulle betale skat af de første 200.000 kroners indtægt. At Anne Linnet alene vil lette skatten for sin egen faggruppe tyder på en mangel på empati for alle andre grupper.
Men indsigten i skattens dræbende konsekvenser for virkelysten og for villigheden til at tage chancer er god. Skatten skal ned, fordi det er retfærdigt, og fordi det skaber et bedre samfund at leve i. For os alle.
