Lars Løkke er "løkkelig" for Bjarne Corydon´s og Ole Sohs markante udmeldinger

Claus Hjort Frederiksen vakte opsigt forleden med udtalelser om, at Danmark må ned på Sveriges skatteniveau og på Tysklands lønniveau – ellers kan ...

Christian Melgaard,

15/11/2012

Claus Hjort Frederiksen vakte opsigt forleden med udtalelser om, at Danmark må ned på Sveriges skatteniveau og på Tysklands lønniveau – ellers kan vi ikke klare os i konkurrencen. Budskabet var meget markant i betragtning af, at det svenske skatteniveau og det tyske lønniveau ligger langt under det danske. Alle ved at det er det der skal til, men få politikere - specielt politikere med chanve for at komme i regering - tør sige det åbent.

Lars Løkke er naturligvis enig i meldingen, for ellers var den ikke kommet ud, men han er nødt til at bløde det lidt op for ikke at støde vælgere fra sig - og det har han så gjort. Men samtidig er han nødt til at holde fokus på at diskussionen skal tages - og det skal ske i god tod før næste valg, så han undgår den nuværende regerings fadæser med løftebrud.

Forud for week-endens landsmøde i Venstre har Lars Løkke så fået et par hjælpende hænder:

Først meldte Bjarne Corydon ud på TV at et dekret om 15% lønnedgang i SAS "er udtryk for 100% socialdemokratisk politik" - og det på trods af at dekretet er præsenteret hen over hovedet på de faglige organisationer.

Dernæst har Ole Sohn, den tidligere formand for DKP og senest minister i den siddende regering, meldt ud, at Danmarks "lønkonkurrenceevne" er forringet med 20% og at den må retableres. Med andre ord, et argument for en lønnedgang på 20%.

Ole Sohn mener endvidere, at "skatten på arbejde skal sænkes. Vi har taget de første skridt. Det offentlige skal slankes. Jeg mener, at man med god mening kan sige, at det offentlige også skal bidrage til at øge konkurrenceevnen”. Hvis man ikke vidste bedre kunne man tro at han bejlede til en regeringspost i en kommende borgerlig regering.

Man kan vist roligt sige, at regeringen er sat skak-mat - og det tilmed af "vennerne".