Hvor er begrebet landsforræderi blevet af i sagen om Hizb-ut-tahrir, der opfordrer til støtte for en part Danmark er i krig med?
Den Danske Ordbog definerer det som
"person der skader sit eget land ved at samarbejde med dets fjender".
Den Danske Netordbog siger landsforræderi er
"det at skade sit eget land ved at samarbejde med en fjendtlig magt".
Wikipedia.dk siger
"Landsforræderi betegner den forbrydelse, det er at begå handlinger, der er til fare for ens eget lands sikkerhed eller er i åbenlys modstrid med dets interesser. Efter 2. verdenskrig blev en del danskere, der havde arbejdet for den tyske besættelsesmagt, henrettet i forbindelse medretsopgøret efter besættelsen for landsforrædderi.
Sådanne organiserede aktiviteter kaldes også femte kolonne-virksomhed.
Efter besættelsen blev dødsstraffen genindført i Danmark. Landssvigere blev i Jylland henrettet i Undallslund Skov ved Viborg. Landssvigere blev på Sjælland henrettet på Christianshavns Vold på Bådsmandsstrædes Kasernes arealer. Nu en del af Christiania. Der blev oprettet et henrettelsesskur."
Efter mine begreber er disse islamiske personer landsforrædere - hvis de er danske statsborgere. De bedriver 5.-kolonne virksomhed åbenlyst Hvad skal vi dog med den slags personer i landet? Vi huser jo mennesker, der vil vores kulturs og lands undergang. Er danske politikere blevet slået af politisk korrekt vanvid, så de ikke længere kan se hvad der er rigtigt og forkert? Burde disse landsskadelige personer ikke retsforfølges, straffes og udvises? Hvis det er muligt administrativt, som minimum for ikke-danske statsborgere, så så jeg helst at disse personer blev smidt ud af landet prompte. Hvad skal vi med det ros? Nazisterne startede også som nogle få tosser, der holdt march i gaderne og små møder. Ingen tog dem alvorligt. Men den slags ER alvorlige.
Har Danmarks politikere mistet deres nationale overlevelsesinstinkt?