Grundlovens § 73, stk. 1 bestemmer:
”Ejendomsretten er ukrænkelig. Ingen kan tilpligtes at afstå sin ejendom, uden hvor almenvel-let kræver det. Det kan kun ske ifølge lov og mod fuldstændig erstatning.”
Dette er dog ikke noget som landbrugsminister Gjerskov tager højtidligt. Hun ønsker at gøre alle de omdiskuterede randzoner på 10 meter rundt om vandløb osv. offentligt. Uden at yde erstatning til de berørte landmænd.
”Det er bekymrende, hvis vi i et retssamfund som det danske tager jord fra landmændene – som de oven i købet selv har betalt for – uden at give dem erstatning for de økonomiske tab, de måtte få, når de jo ikke længere kan benytte jorden. Vi skal ikke tolerere sådanne indgreb i den private ejendomsret, og derfor bakker mit parti og jeg landmændene op i deres sag mod staten,” siger Mette Bock, der sagtens kan sætte sig ind i landmændenes frustration.