Lærere tør ikke længere gå alene på gangene på erhvervsskole i Odense. Elever truer både lærere og andre elever, og vold forekommer ofte. Hvor fagligt svage elever tidligere nøjedes med at svine lærere til med ukvemsord af værste skuffe, er der ifølge tillidsmanden i dag tale om adskillige tilfælde af regulære voldsepisoder og trusler om vold, som har fået flere af underviserne til at bukke psykisk under for presset.