Jeg synes vi skal slå et fælles slag for uligheden. Uligheden er pragtfuld. Den er mangfoldig, den er livgivende. Uden ulighed, ingen lighed. Uden ulighed, intet drive. Intet incitament. Kun en grå og konform massegrav, hvor vi vader fra vugge til grav uden drømme, uden gnist. Ulighed skaber nemlig drømme. Tvungen lighed skaber mareridt. Ulighed skaber poesi, kunst og innovation. Ulighed er smukt. Lighedsmageri er rædselsfuldt.
Et samfund uden ulighed er dødsdømt. Det er enten bygget på en løgn og allerede korrumperet til uigenkendelighed, eller også så står manden med leen og banker på porten. Et samfund, der bygger på en naturstridig kontrakt mellem stat og borgere, kan ikke eksistere i naturen. Det er meget, meget enkelt
Jeg husker endnu det uvejr Eva Kjer Hansen røg ud i, da hun for nogle år siden kom til at kvække noget i denne dur. Ganske vist ikke så direkte, det ville være politisk selvmord. Næh, hun formulerede sig en smule mere forsigtigt. Og det var så også politisk selvmord. Men sagens kerne er jo den, at naturligvis havde hun ret. Helt og aldeles. Problemet er, at langt størstedelen af vi danskere er totalt inficeret af en socialdemokratisk velfærdsbakterie, som vi har fået ind med modermælken i det overinstitutionaliserede og passiviserende samfund, der er en naturlig konsekvens af Velfærdsstaten.
Der var konstateret mere ulighed i Danmark, da Eva Kjer Hansen kom med sine uoverlagte bemærkninger. Ulighed var her (naturligvis) snævert defineret som økonomisk ulighed, hvilket selvfølgeligt er nonsens, men det er en anden historie til en anden tid. Hvis der er noget, man ikke kan acceptere i Velfærdsdanmark, så er det, at nogle klarer sig bedre end andre. Og så er det totalt ligegyldigt, at alles velstand var gået frem i samme periode! Hellere have mindre total velstand end større spredning. Hvad er det dog for en sølle indstilling, hvad er det dog for et fattigt syn på tilværelsen, der dikterer sådan en rådden moral? Kunne det tænkes at mere ulighed fører til mere samlet velstand? Ja! Kunne man forestille sig, at ansvarlige liberale politikere var i besiddelse af en moral, der sørgede for, at de svageste ikke ville blive ladt i stikken med den øgede velfærd deres politik medførte, uden at forvandle staten til en forsørgermaskine? Ja!
Hvorfor stillede Anders Fogh sig ikke op og råbte denne evidente sandhed ud i æteren? Hvorfor valgte man istedet at halshugge en politiker, der talte sandheden? For at bevare magten ... naturligvis.
Det bliver spændende at se, hvor modig Anders S. og LA vil være, hvis de kommer ind til næste valg. Jeg har besluttet mig for at forlade sofaen denne ene gang. Jeg er stadig meget skeptisk ...
Et samfund uden ulighed er dødsdømt. Det er enten bygget på en løgn og allerede korrumperet til uigenkendelighed, eller også så står manden med leen og banker på porten. Et samfund, der bygger på en naturstridig kontrakt mellem stat og borgere, kan ikke eksistere i naturen. Det er meget, meget enkelt
Jeg husker endnu det uvejr Eva Kjer Hansen røg ud i, da hun for nogle år siden kom til at kvække noget i denne dur. Ganske vist ikke så direkte, det ville være politisk selvmord. Næh, hun formulerede sig en smule mere forsigtigt. Og det var så også politisk selvmord. Men sagens kerne er jo den, at naturligvis havde hun ret. Helt og aldeles. Problemet er, at langt størstedelen af vi danskere er totalt inficeret af en socialdemokratisk velfærdsbakterie, som vi har fået ind med modermælken i det overinstitutionaliserede og passiviserende samfund, der er en naturlig konsekvens af Velfærdsstaten.
Der var konstateret mere ulighed i Danmark, da Eva Kjer Hansen kom med sine uoverlagte bemærkninger. Ulighed var her (naturligvis) snævert defineret som økonomisk ulighed, hvilket selvfølgeligt er nonsens, men det er en anden historie til en anden tid. Hvis der er noget, man ikke kan acceptere i Velfærdsdanmark, så er det, at nogle klarer sig bedre end andre. Og så er det totalt ligegyldigt, at alles velstand var gået frem i samme periode! Hellere have mindre total velstand end større spredning. Hvad er det dog for en sølle indstilling, hvad er det dog for et fattigt syn på tilværelsen, der dikterer sådan en rådden moral? Kunne det tænkes at mere ulighed fører til mere samlet velstand? Ja! Kunne man forestille sig, at ansvarlige liberale politikere var i besiddelse af en moral, der sørgede for, at de svageste ikke ville blive ladt i stikken med den øgede velfærd deres politik medførte, uden at forvandle staten til en forsørgermaskine? Ja!
Hvorfor stillede Anders Fogh sig ikke op og råbte denne evidente sandhed ud i æteren? Hvorfor valgte man istedet at halshugge en politiker, der talte sandheden? For at bevare magten ... naturligvis.
Det bliver spændende at se, hvor modig Anders S. og LA vil være, hvis de kommer ind til næste valg. Jeg har besluttet mig for at forlade sofaen denne ene gang. Jeg er stadig meget skeptisk ...
