Retarderede har tilsyneladende ikke ret til livet - eller chancen for livet - i velfærdssamfundet. Overlægen i vores solidariske samfund underskriver med et snuptag - og tilsyneladende samvitighedsløst - et andets menneskes dødsdom. Hvis jeg havde været en rød lemming på Information ville det nok have været relevant at sammenligne med Nazi-tidens udrensning af retarderede. Det vil jeg undlade og bare bemærke at lægen tilsyneladende i denne situation har sat sig til dommer for hvad der gør et liv værd og leve og herefter i kraft af sit enorme vid og moralske væsen besluttet at retarderede ligeså godt kan dø. Med denne sag, samt den tidligere skandale omkring manglende henvisninger til andre sygehuse på netop samme kræftafdeling, er det efterhånden tydelig at patienter på Odense Hospital er taget som gidsler af magtsyge og inkompetente overlæger. Vil vedkommende overlæge blive fyret eller i det mindste irettesat? Selvfølgelig ikke, han er jo offentlig ansat!