Lars Løkke gør det. Pia Kjærsgaard og Helle Thorning-Schmidt gør det. Anders Samuelsen, Johanne Schmidt-Nielsen og Villy Søvndal gør det. Ja, selv den detroniserede Henriette Kjær gør det. Taler om nødvendigheden af eller uundgåeligheden i de politiske beslutninger.
Men hvad er det nu for en nødvendighed, der har sneget sig ind på den ideologiske slagmark?
Regeringen ”har truffet valg, som var svære, men nødvendige”, det er ”nødvendigt at afskaffe efterlønnen”, vi har fået ”en nødvendig bankpakke”, Liberal Alliance er ”et nødvendigt parti”, Geert Wilders-filmen, Fitna, var ”en nødvendig film”, at begrænse klassekvotienterne er ”mere nødvendigt end nogensinde”, ja, selv Muhammed-tegningerne ”var nødvendige”.
Man kunne nu pænt spørge: Hvad skal vi så overhovedet bruge vores folkevalgte til? Hvis alt nærmer sig kausal-deterministiske nødvendigheder, hvorfor overlader vi det så ikke bare til embeds- og ekspertvældet at løse vores problemer? Hvorfor lader vi ikke Max Webers frygt for den fuldendte bureaukratisering blive til virkelighed? Hvorfor gennemfører vi ikke den totale djøfisering af systemet?
Tag vælgerne seriøst
Det er som om vores politikere har glemt noget: At de faktisk er valgt i formodningen om at have en holdning til, hvordan samfundet skal udvikle sig. Det er jo et konkret, politisk valg, om man vil forsøge at løse samfundets udfordringer ved at fjerne efterlønnen, ved at afbureaukratisere, ved at skære ned på overførselsindkomster, ved at forlænge arbejdstiden eller ved at gøre noget helt femte.
Det er – for så vidt man ellers gerne vil efterlade et bæredygtigt samfund til de kommende generationer – en nødvendighed at gøre noget, men det kan aldrig blive en nødvendighed at gøre specifikt det ene eller det andet.
Dét er politik. At være uenige. At diskutere. At træffe konkrete valg. At vise, hvad man vil med samfundet.
I den forstand har Harald Børsting sådan set ret, når han stolt erklærer sig ligeglad med, at han ”har den samlede fagkundskab” imod sig. Han vil noget andet. Og selvom det for de fleste – inklusive undertegnede – forekommer besynderligt at afskrive fagkundskaben i økonomiske spørgsmål, så er det i det mindste en reel udtalelse. En udtalelse, det er muligt at tage stilling til.
Derfor hermed en opfordring til at tage vælgerne seriøst. Der er ingen grund til at pakke ideologierne og holdningerne ind i nødvendigheder.
For så er det slet ikke nødvendigt at have politikere længere.
