Vi kan kalde det et wake-up-call eller vi kan kalde det en reaktion på, at Holstebro kommune i alt, alt, alt for mange år har forholdt sig ganske passiv til, hvad byens innovative og unge så længe har ønsket.
Faktum er, at Holstebros subkulturelle undergrund nu for alvor er begyndt at røre på sig. Forslag om milijøer der karakterdanner byens unge og giver dem noget at rive i, i den så ellers stille provins, er et udtryk for at vi er beriget af en ungdom der vil deres by. En ungdom der vil være med til at sætte standarter, så vi kan indløse nye idéer og muligheder.
Uden tøven har vi nu en gruppe af unge der stiller sig i front overfor byens politikkere og siger: Vil i beholde os, må i give os rammerne og så skal vi nok skabe i dem! Det må være noget man kan forholde sig til i en kommune der bryster sig af at være dybt engageret når der tales kunst og kultur. Men det er selvfølgelig svært fordi politikkerne altid har arbejdet i den modsatte retning, når de har truffet beslutningerne om, hvilken kulturelprofil byen skulle ses i.
Det er Holstebro kommune, der har svøbet bymidten ind i skulpturere, springvand og Maren på vognen, om man kan lide det eller ej. De har brugt et utal af skattekroner på at finansiere alt det de i dag sælger deres kunst og kultur-images på, og med hvilket resultat? Har borgerne i Holstebro Kommune mærket noget til det? Og har borgerne selv nogen interesse platform i alt den ”oven fra og ned” installerede kultur?
Her står vi overfor en gruppe af mennesker, der ønsker sig noget og brænder for noget i en sådan grad, at de udarbejder power points og idé-skemaer for at appellere til de lokale politikere, om at tage dem seriøse. Man ønsker at skabe fornyet kræft til byen og man brænder for at være en del af det. Det skal man ikke bare lukke øjnene for. Man skal arbejde med og for disse innovative ildsjæle.
Jeg vil rent afslutningsvis sige, at dette ikke er noget nyt opråb. Flere, inklusiv undertegnet, har prøvet på at få politikerne i en retning af en mere struktureret måde at føre sin kunst og kultur profil på. Jeg var selv tilbage i 2009 fremme i den lokale presse for at gøre opmærksom på, at man fra kommunens side måtte stoppe med at skyde med spredehagl, når det handlede om at arbejde målrette inden for sit brand. I stedet for, som vi ser nu, at satse uden omtanke og bruge unødvendige penge og resurser. Men forgæves! Det skulle glæde mig, hvis vi nu igen får sat liv i debatten og forhåbentligt får sporet lokalpolitikerne i Holstebro ind, så man kan tage deres kunst og kultur branding mere seriøst.